Svaret står øverst på siden, og det er regnet, ikke ment: engrosprisen er steget, faldet eller stort set uændret over de seneste 30 dage, holdt op mod de seneste tre måneder og mod samme dag sidste år. Siden er skrevet til at kunne læses begge veje. Når prisen falder, står her, hvorfor din regning ikke falder endnu; når den stiger, står her, hvor meget den flytter årsregningen ved din boligtype, og om en fast pris er pengene værd. Tallene er Energinets, regnet om til kroner pr. kubikmeter inkl. moms, og de opdateres, når feedet har hentet en ny gasdag.
Sådan måler vi tendensen
Vi måler på Energinets neutrale gaspris – børsens pris for den danske gasbørs, gasdag for gasdag – og ikke på selskabernes priser, som kun skifter én gang om måneden og derfor altid er en måned bagud. Ændringen er prisen på vinduets sidste gasdag mod den første: 30 dage, +47 % over de seneste tre måneder, og et år. Retningen hedder »steget«, når ændringen er over én procent, »faldet«, når den er under minus én, og ellers »stort set uændret«. Det er en bevidst grov regel: små udsving er støj, og en side, der råber ved hvert udsving, bliver ikke læst.
Samme dag sidste år er den fjerde målestok. Gassen har sæson, så en pris i oktober skal holdes op mod en pris i oktober, ikke mod en pris i juli. Ligger prisen under samme dag sidste år, er markedet roligere end for et år siden, uanset hvad de seneste uger har gjort; ligger den over, er det omvendt.
Derfor halter din regning en måned efter
Det variable gasprodukt prissættes efter Energinets neutrale gaspris for den forrige måned – gennemsnittet af alle månedens gasdage – plus selskabets tillæg. Selskaberne indberetter prisen til Forsyningstilsynets gasprisguiden omkring den første, og den gælder måneden ud. Stiger børsen den femte, betaler du den gamle pris måneden ud og mærker stigningen fra den første i næste måned – og kun som en del af et gennemsnit, hvor dagene før den femte trækker ned. Falder børsen, venter du på faldet på samme måde.
Det er grunden til, at nyhederne og regningen så ofte peger hver sin vej. Og det er grunden til, at den rigtige måde at følge med på ikke er dagens tal, men månedens gennemsnit til dato: hvor langt er månedens kæde nået, og hvor ligger gennemsnittet i forhold til den måned, selskaberne prisede denne måned efter. Det står på siden om gaspriser i dag, og næste måneds pris produkt for produkt står på siden om gaspriser prognose.
Hvad får gasprisen til at stige
Kulde i Europa er den hyppigste årsag: en kold uge i Tyskland og Holland tømmer lagrene hurtigere end ventet, og prisen reagerer samme dag. Lagrene selv er den anden – er de lavere end normalt, når fyringssæsonen begynder, bliver hver kold dag dyrere. Flydende gas er den tredje: Europa køber den på det samme marked som Asien, og en kold vinter i Østasien eller en terminal ude af drift trækker gassen den anden vej. Dertil kommer det, ingen kan regne på: rør, der lukkes, konflikter, som ændrer, hvem der sælger til hvem, og den nervøsitet, der i sig selv løfter prisen, når markedet har været gennem en krise.
Danmark er ikke et særtilfælde. Nordsøen og forbindelsen fra Norge giver forsyningssikkerhed, men gassen sælges til markedets pris, og den danske børs følger den tyske tæt, fordi rørene hænger sammen. Det, der kan være dansk, er den del af prisen, der ikke følger børsen: afgifterne, Evidas distribution og nødforsyningstariffen, tilsammen 4,45 kr./m³ pr. kubikmeter inkl. moms.
… og til at falde
Mildt vejr, fulde lagre og rigeligt med skibslaster er de kedelige, gode nyheder, og de virker den anden vej med samme kraft: et par milde uger i januar kan sende prisen ned, før nogen når at skrive om det, og et forår, hvor lagrene fyldes tidligt, holder sommeren rolig. Over de seneste år har prisen fundet et niveau, der er højere end før energikrisen, men langt under dens top, og hvert fald siden har været et fald fra et niveau, der allerede var lavere end året før.
Når prisen falder, er det værd at holde øje med tillægget. Alle selskaber køber gassen på den samme børs, så et fald rammer alle lige – medmindre et selskab hæver sit tillæg, når grundlaget falder. Det kan du se på siden om gaspriser prognose, hvor estimatet for næste måned holdes op mod det, selskaberne faktisk indberetter.
Skal du binde prisen, når den stiger?
En fast gaspris låser gassen – ikke afgifterne, ikke Evida, ikke nødforsyningen – i en periode, og den koster som regel mere end den variable pris i samme måned. Det er prisen for forsikringen, og den betaler sig kun, hvis engrosprisen stiger mere end forskellen, før perioden er omme. Det paradoksale er, at forsikringen er dyrest, når flest vil have den: stiger prisen, stiger den faste pris med, og den, der binder sig på toppen, betaler toppen i hele perioden.
Lige nu koster Andel Energis FastPrisGas 9.947 kr. mere om året end DCC Energis Variabel 6 måneder ved 1.700 m³ (+64 %); regnestykket står i afsnittet om fast og variabel pris ovenfor.
Vælger du at binde dig, så læs, hvad der sker, når perioden udløber, og hvad opsigelsen koster midt i bindingen. Alle produkter med pristype og binding står på hubben om gaspriser.
Sådan reagerer du som gaskunde
Det første er at kende dit forbrug og din sæson: 59 % af årets gas bruges i november–marts, så det er vinterens pris, der afgør året, og en stigning i juli koster næsten ingenting. Det andet er at kende dit tillæg: forskellen mellem din gaspris og Energinets månedspris er det eneste led, dit selskab bestemmer, og det eneste, du kan forhandle om ved at skifte. Det tredje er at regne på årsprisen, ikke på gasprisen alene – et lavt abonnement kan opveje nogle øre på kubikmeteren.
Og det fjerde er at vide, hvad du ikke kan påvirke: afgifterne for 2026, Evidas tarif fra 1. januar 2025 og nødforsyningstariffen for gasåret 2026/2027 er ens for alle og flytter sig på deres egne datoer. Går dit selskab konkurs, mister du ikke gassen; du flyttes til konkursproduktet til børsprisen plus et tillæg, Forsyningstilsynet fastsætter (61,3 øre/m³ ekskl. moms i 2026). Hele kurven år tilbage står på siden om gasprisens udvikling.
