Gasprisen for en dansk husstand er bygget af de samme led som i resten af Europa — gassen, nettet, skatterne og momsen — men vægten mellem dem er forskellig fra land til land. Siden stiller den danske pris op mod nabolandene og EU med Eurostats halvårstal, med og uden skatter og afgifter, og den danske gasbørs mod den tyske dag for dag. Eurostats tal står i Eurostats egen enhed, eurocent pr. kWh, så de kan sammenlignes på tværs af valutaer uden en omregning, vi selv har valgt.
Hvad Eurostats tal er
Eurostat samler to gange om året husholdningernes gaspriser fra landene efter én fælles metode og deler dem op i forbrugsbånd, så et lille køkkenforbrug ikke blandes med et hus med gasfyr. Vi bruger det bånd, der passer til et typisk hus med gasfyr.
Båndet er forbrugsbånd D2, 20–199 GJ om året (ca. 457–4.547 m³ ved 12,157 kWh pr. m³), og det seneste datasæt er opdateret 19. oktober 2026 med tal til og med første halvår 2026.
Prisen opgøres på tre niveauer: med alle skatter og afgifter, som er det, husstanden betaler; uden moms og andre afgifter, der kan trækkes fra; og uden nogen skatter og afgifter overhovedet. Forskellen mellem det første og det sidste niveau er skatternes og afgifternes andel, og den fylder meget forskelligt fra land til land.
Tallene er gennemsnit for et land og et bånd over et halvt år. Din egen pris i Danmark står på hubben om gaspriser, regnet produkt for produkt med dagens satser i kroner pr. kubikmeter.
Danmarks plads blandt landene
I første halvår 2026 betalte en dansk husstand 12,11 eurocent pr. kWh med alle skatter og afgifter, og blandt de 9 lande, vi viser fra Eurostat, var det nummer 5, når de stilles op fra den laveste pris.
Den danske pris lå 9,8 % over EU-gennemsnittet, som var 11,03 eurocent.
Mod Tyskland, hvis gasmarked det danske hænger sammen med gennem rørene ved grænsen, lå den danske pris 4,8 % over den tyske på 11,56 eurocent.
Spændet mellem landene er stort. Blandt de samme 9 lande lå Spanien lavest med 7,87 eurocent og Sverige højest med 22,01 eurocent pr. kWh — og landene skilles ad både i skatterne og i prisen før skatter, som tabellen viser.
Skatter og afgifter i prisen
Skatter og afgifter udgjorde 50 % af den danske pris i første halvår 2026; uden dem ville prisen have været 6,01 eurocent pr. kWh.
I Danmark er det naturgasafgiften, CO₂-afgiften og NOx-afgiften, der står for skattedelen sammen med momsen. Afgifterne alene er 4,17 kr./m³ med moms i 2026, og de er de samme hos alle gasselskaber.
Afgifterne er en del af energi- og klimapolitikken: de gør det dyrere at fyre med fossil gas og skal flytte husstandene mod andre former for varme. Derfor kan et land have samme engrospris som naboen og alligevel en helt anden pris for husstanden. Satserne og hvad de koster ved din boligtype står på siden om gasafgift.
Hvorfor prisen er forskellig fra land til land
Tre ting skiller landene ad. Skatterne og afgifterne, som politikerne sætter. Nettet — transmissionen og distributionen — hvis pris afhænger af, hvor mange kunder der deler rørene, og hvordan landet har valgt at betale for dem. Og selskabernes tillæg, der afhænger af konkurrencen på markedet.
Selve gassen koster stort set det samme på de nordvesteuropæiske gasbørser, for de er forbundet med rør, og gassen flyder derhen, hvor den kan sælges for mest, til forskellen er udlignet. Det er grunden til, at engrosprisen i Danmark og Tyskland følges ad, mens husstandens pris kan ligge langt fra hinanden.
For en dansk husstand betyder det, at det er afgifterne og Evidas tarif, der gør prisen dansk, og gasselskabets tillæg, der gør den til din. Den sidste del kan du selv påvirke ved at vælge selskab; resten er ens for alle i Danmark.
Gasbørsen i Danmark og Tyskland
Den danske gasbørs er en del af det nordvesteuropæiske marked, og den neutrale gaspris, Energinet regner ud for hver gasdag, ligger tæt på den tyske. Kurven ovenfor viser de to side om side, før skatter, afgifter og net.
Den neutrale gaspris er den, de danske gasselskaber prissætter efter — de fleste efter gennemsnittet for en hel måned. Hvordan den ser ud lige nu, og hvad den betyder for næste måneds pris, står på siden om gaspriser i dag og siden om gaspriser prognose.
Sådan bruger du tallene
Eurostats tal er gode til at se, hvor Danmark ligger, og hvorfor. De er ikke en pris, du kan købe til: de er gennemsnit for et forbrugsbånd og et halvt år, og de kommer med nogle måneders forsinkelse. Til at vælge gasselskab skal du bruge de danske selskabers egne priser ved dit forbrug — dem regner vi ud på oversigten over gasselskaber med dagens satser.
Vil du sammenligne gas med andre måder at varme huset op på, er det danske tal det rigtige at gå ud fra; se siden om gas eller varmepumpe.
