Elpriser.dk er en annonceside

Sådan tjener vi penge

Elpriser.dk er en sammenligningsside. Nogle af de elselskaber, vi viser, har en aftale med os, og klikker du på “Se prisen hos …” og tegner en aftale, får vi provision.

Provisionen påvirker ikke din pris. Du betaler det samme, uanset om du tilmelder dig gennem os eller direkte hos selskabet.

Rækkefølgen i sammenligningen følger prisen for hele regningen — ikke provisionen. Selskaber uden aftale med os står med på lige fod, blot uden knap, og selskaber med en anmærkning står sidst uanset pris. Læs hele forklaringen på Sådan tjener vi penge.

elpriser.dk

Metode

Beregningsmetode: sådan regner vi elpriserne ud

Hvert tal på Elpriser.dk er regnet, ikke skrevet. Her står, hvor elprisen time for time kommer fra, hvordan hele regningen regnes for alle 187 elaftaler fra 54 elselskaber i 34 netområder, hvad vi mener med »billigst«, hvornår et selskab får en anmærkning, hvordan gas- og apparatsiderne regner — og hvordan vi tjener penge på det. Tallene på denne side er fra 12. november 2026.

Mathias ClausenGrundlægger & Redaktør

Opdateret 12.11.2026

Elprisen time for time

Elprisen på forsiden og på by- og netområdesiderne er den fulde pris pr. kWh for ét kvarter: Nord Pools day-ahead-spotpris for dit prisområde, netselskabets nettarif for timen, Energinets transmissions- og systemtarif, elafgiften — og moms af det hele. Det er prisen uden et elselskabs tillæg og abonnement: det, strømmen koster at få hjem, før selskabet lægger sin egen del oveni.

Spotprisen henter feedet fra Energi Data Service, hvor Energinet offentliggør Nord Pools resultater for DK1 og DK2. Siden 1. oktober 2025 afregnes day-ahead-markedet pr. kvarter, og vi viser kvartererne, som de er — ikke et timegennemsnit, der skjuler, at prisen kan springe midt i timen. Nettariffen kommer fra DataHub via feedet og skifter med klokkeslæt og årstid efter netselskabets eget tarifblad; Energinets satser og elafgiften er landsdækkende og kommer samme vej. De fire led lægges sammen for hvert kvarter, og først derefter lægges momsen på.

Tillæg og abonnement er bevidst holdt ude af prissiderne, fordi de er forskellige fra aftale til aftale. I sammenligningen og i timepristabellen lægges de til for hver enkelt aftale, så en række dér viser selskabets samlede pris pr. kWh i timen; abonnementet er ikke pr. kWh og står for sig selv ved siden af.

Stakken i tal: N1 A/S, 12. november 2026, kl. 01.00–01.15
Spotpris (Nord Pool day-ahead, DK1)
200,0 øre/kWh
Nettarif (N1 A/S)
11,0 øre/kWh
Energinets transmission og system + elafgift
15,4 øre/kWh
I alt inkl. moms — uden selskabets tillæg og abonnement
226,4 øre/kWh

Døgnets spænd i N1 A/S: fra 161,4 øre/kWh til 303,0 øre/kWh, gennemsnit 230,7 øre/kWh. Hvert led er inkl. moms, så leddene summer til totalen. Seneste spotpris i feedet er fra 12. november 2026. Morgendagens priser er endnu ikke offentliggjort.

Hver sats i stakken står med sin kilde, sin gyldighedsperiode og hvornår vi sidst hentede den: nettariffen og Energinets tariffer fra DataHubs prisliste, elafgiften som DataHub oplyser den (tjekket mod Skattestyrelsens satstabel) og momsen efter momsloven. Ændrer en sats sig, gemmer vi den nye ved siden af den gamle med sin egen dato. Månedens gennemsnit på forsiden er et fladt gennemsnit over månedens danske timer af spot + nettarif + Energinets tariffer + elafgift inkl. moms med de satser, der gjaldt i hver time – hver time vejer lige meget, ikke efter forbrug – og holdes op mod måneden før og samme måned året før.

Et postnummer bliver til et netområde gennem feedets opslag i DataHub: 34 netområder dækker landet, og hvert har sin egen tarif. En del postnumre strækker sig over flere netområder; dér viser vi det første og skriver, at postnummeret er delt, så du kan vælge din adresse eller dit netområde i stedet. Uden postnummer regner vi for et repræsentativt netområde i hver landsdel — N1 A/S i DK1 og Radius Elnet A/S i DK2 — og det står altid ved tallet.

Morgendagens priser findes først, når Nord Pool har afsluttet dagens auktion. Vi henter dem, så snart Energinet har dem, og de er på siden typisk mellem kl. 13 og 15. Indtil da står morgendagen tom i stedet for at vise et gæt — prognosesiden viser prognosen time for time med sit bånd (mærket »under indkøring«, til horisonten har bestået sine krav) og ugens vind- og soludsigt — og siden om elpriser i morgen siger det samme.

Farverne billig, middel og dyr er relative til døgnet selv: den billigste tredjedel af døgnets kvarterer (under 33-percentilen) er billig, den dyreste tredjedel (over 67-percentilen) er dyr, og resten er middel. Et billigt kvarter i en dyr uge er altså stadig billigt i forhold til dagen — farven fortæller, hvornår på døgnet du bør flytte dit forbrug, ikke om strømmen er dyr i forhold til sidste år.

Bag de tre farver står hvert kvarters percentil, som de åbne timepriser udgiver til Home Assistant og egne systemer: kvarterets plads blandt døgnets kvarterer fra 0 (det billigste) til 100 (det dyreste). Hvert kvarter med døgnets laveste pris har 0 og hvert med den højeste 100, også når flere deler dem; lige priser imellem får samme tal, og en dag med ens priser er 0 hele vejen. Ved siden af står percentilen blandt de kendte kvarterer fra nu og et døgn frem, som ikke springer ved midnat. Farverne regnes som før; percentilen er til den, der vil styre finere end i tre trin.

Farverne siger, hvordan et kvarter ligger i sit eget døgn, ikke hvordan døgnet ligger mod andre døgn. Derfor udgiver de åbne timepriser også døgnets gennemsnit placeret blandt de seneste hele dages gennemsnit for samme netområde — billig til og med 33, dyr fra 67 — og forskellen mellem døgnets billigste og dyreste time placeret blandt dagenes forskelle. Ligger den blandt den laveste femtedel, kalder vi døgnet fladt: en dag, hvor det giver mindre end ellers at flytte forbruget, selv om farverne stadig deler den i tre.

Dag, uge, måned og år

Skiftet »Periode« over diagrammet bladrer kalenderen: ‹ › går en dag, en uge, en måned eller et år tilbage, og »I dag« fører tilbage. Ugen er mandag til søndag (ISO 8601, så ugenummeret følger kalenderen), måneden og året er kalenderens — aldrig rullende vinduer. En dag, der er omme, vises time for time med de satser, der gjaldt den dag; feedet slår dem op strengt, så en gammel dag aldrig låner en nyere tarif. Før 1. oktober 2025 findes spotprisen kun pr. time, og dagen vises så i timer.

I uge- og månedsvisningen er en søjle dagens gennemsnit: et fladt gennemsnit af dagens danske timer (23, 24 eller 25) regnet med samme regnestykke som månedsgennemsnittet, så en måned altid er det timevægtede gennemsnit af sine dage. Stregen på søjlen er dagens billigste og dyreste time. I årsvisningen er en søjle månedens gennemsnit. Farverne billig, middel og dyr er periodens egne tredjedele, og en periode, der ikke er omme, er til dato og tegnes stiplet. Historikken begynder, hvor netselskabets tarifperioder og Energinets led begge findes i DataHub — januar 2019 for de fleste netområder, senere for nogle — og bladringen stopper dér med en sætning i stedet for et gæt; spotprisen alene går tilbage til januar 2015 og salgsprisen til januar 2025.

Salgsprisen for den strøm, du sælger

Har du solceller, sælger du den strøm, du ikke selv bruger. Skiftet »Salgspris« over diagrammet viser, hvad den er værd kvarter for kvarter: spotprisen uden moms, minus to faste beløb pr. kWh, som netselskabet og Energinet tager for at tage imod strømmen. Dit elselskab trækker bagefter sit eget fradrag fra – det står i din aftale.

Teknisk er salgsprisen spotprisen ekskl. moms minus de to tariffer, en producent betaler pr. kWh: netselskabets indfødningstarif og Energinets balancetarif for produktion. Begge hentes fra DataHubs prisliste via Energi Data Service.

DataHub har intet felt, der skiller forbrug fra produktion; netselskabets indfødningstarif kendes alene på navnet i prislisten (»Nettarif indfødning C« og varianter af det). Vi udvælger husstandens række efter faste regler: kun rækker med »indfødning« i navnet, uden et A- eller B-niveau, uden et spændingsniveau over 0,4 kV og uden »lokal kollektiv«; en række uden niveau tæller kun, når netselskabet ikke samtidig har en udtrykkelig C-række; et kodeskift tæller én gang. Flere rækker lægges sammen, når de hører til samme kunde – lokal plus regional tarif, eller tarif plus rabat. Reglerne er efterprøvet mod alle netselskabernes indfødningsrækker siden 2024, og hver linje i stakken viser den kode, der er valgt. Et netselskab, der ikke har indberettet en indfødningstarif, får ingen salgspris: skiftet er låst, og vi gætter ikke et nul.

Tre ting er bevidst ikke med. Energinets egen indfødningstarif (producenternes nettarif i Tarifkataloget) har ingen kode i DataHub på en husstands produktionsmålepunkt og trækkes derfor ikke fra. Elselskabets fradrag på den solgte strøm står kun i aftalens vilkår, ikke i offentlige data, så vi viser markedets pris før det. Og momsen: salgsprisen er ekskl. moms, fordi en husstand, der ikke er momsregistreret, ikke lægger moms på den strøm, den sælger – det står ved hvert tal.

Farverne vendes om i salgsvisningen: den højeste tredjedel af døgnets priser er grøn og hedder »høj«, den laveste tredjedel rød og »lav« – tærsklerne er de samme 33- og 67-percentiler som i købsprisen, for det er den, der sælger, farven skal hjælpe. Månedens salgspris er månedens gennemsnitlige spotpris ekskl. moms minus de to tariffer, som de gjaldt midt i måneden, og findes fra januar 2025, hvor Energinets balancetarif for produktion kom i DataHub.

CO₂ lige nu og de næste timer

Blokken »CO₂ lige nu og de næste timer« viser Energinets tal for, hvor meget CO₂ der følger med en kWh el brugt i prisområdet – g CO₂/kWh. Det er udledningen fra det el, der bliver forbrugt i Vest- eller Østdanmark i det øjeblik: produktionen på danske værker, vind og sol plus det, der kommer ind over kablerne fra nabolandene, minus det, der sendes ud. Tallet gælder hele nettet i landsdelen; alle i prisområdet får den samme strøm, uanset aftale, så det siger ikke noget om det enkelte elselskab eller den enkelte aftale.

Kilden er to åbne datasæt på Energi Data Service: CO2Emis, Energinets måling pr. 5 minutter, og CO2EmisProg, Energinets prognose for de kommende timer, som udgives for hele det følgende døgn efter day-ahead-auktionen og justeres i løbet af dagen. Vores feed henter begge hvert tiende minut, gemmer dem selv og samler femminutterstallene til kvarterer som gennemsnittet af kvarterets målinger. »Lige nu« er det seneste hele kvarter; målingen hos Energinet er typisk ti minutter bagud, så tallet kan være op mod en halv time gammelt, og kvarteret står ved tallet. Tallene er Energinets foreløbige; den endelige deklaration af elnettets udledning kommer senere og kan afvige.

Ordene lav, middel og høj er dagens egne tredjedele – de samme 33- og 67-percentiler som i prisen, regnet på dagens kvarterer, målt og prognose – så »lav« betyder lav for den dag, ikke lav i forhold til et årsgennemsnit; sammenligningen med det typiske niveau står som et tal ved siden af og er gennemsnittet af de seneste tretten måneders målinger i prisområdet. Timerne med mindst og mest CO₂ er prognosens timegennemsnit de næste 24 timer; overlappet med de billigste timer regnes kun på de timer, der både har en pris og en hel prognosetime, og under seks fælles timer siger vi ingenting. Diagrammet tegner det målte fuldt optrukket og prognosen stiplet, og filen /data/co2.json bærer de samme kvarterer.

Elpris-prognosen: syv dage frem

Prognosesiden viser i dag, i morgen og de seks dage efter som husstandens pris i landsdelens netområde eller i læserens eget — den samme pris som forsiden: spot plus nettarif time for time, Energinets tariffer og elafgift, gange moms; eller kun spotprisen inkl. moms, når læseren vælger det. Hver dag har én af tre slags. Kendt er offentliggjorte day-ahead-priser (i dag fra timeprisproduktet, i morgen fra auktionen). Prognose er en horisont, ejeren har slået til, med fraktilerne p10, p50 og p90 om hver time, alle syv dage; den vises som »under indkøring«, til feedets port for horisonten er bestået, og skifter så til »bestået« — tallene står fra første dag. Typisk er ingen prognose: samme ugedag i samme måned de seneste tre år, time for time, og står kun, når en horisont ikke vises. Satserne slås op strengt for hver dag; mangler en nettarif eller en afgift for dagen, udelades dagen og nævnes med grunden — den låner aldrig en anden dags sats.

Varmekortet farver hver time efter sin plads blandt ugens timer: de 192 timer (i dag og syv dage) deles i femtedele ved den 20., 40., 60. og 80. percentil (nærmeste rang), regnet pr. prisgrundlag, så »billigst« altid betyder billigst blandt ugens timer og aldrig i forhold til et årsgennemsnit; ordene billig, middel og dyr er stadig tre (femtedel 1–2, 3 og 4–5). Dagens billigste time, ugens billigste time og de billigste tretimersvinduer regnes fremad — i dag fra timen lige nu. Dagsdiagrammerne tegner alle dage på ugens fælles akse med båndet p10–p90 bag søjlerne, kun i husstandens pris; spotprisens bånd regnes ikke om.

To rettelser lægges på modellens tal, før satserne regnes med — begge målt på den rullende backtest, aldrig på fornemmelse. Midtværdien p50 flyttes med medianen af de foregående halvfems dages fejl for den horisont (niveaurettelsen; backtestens egen rettelse, til der er tredive scorede dage), og for dag to til syv lægges timemodellens døgnform halvt på døgnmodellens niveau, så døgnmidlet er midt imellem de to modellers bud. I backtesten for oktober 2025 til oktober 2026 (perfekt vejr) rammer timemodellen næste dag med trefjerdedele af den naive prognoses fejl og dag to til syv med lidt over halvdelen af deres — tallene står i rapporten i feedets kodebase og i den målte træfsikkerhed på prognosesiden, når driften har scoret dagene.

Prognosen for spot regnes af vores eget feed fire gange i døgnet. Inputtet er den europæiske vejrtjeneste ECMWF's åbne vejrprognose (IFS, kørslerne 00 og 12 UTC ti døgn frem, kørslerne 06 og 18 UTC seks døgn frem) for seksogtyve faste punkter (sytten til den 18. oktober 2026) i et kvart grads net over havvindparkerne, landvindområderne, solparkerne og nabolandene: vind i hundrede og ti meters højde, indstråling, skydække, temperatur og tryk. En kort kørsel giver en udgave for dag et til fire; dag fem til syv læses fra den seneste lange, og hver dag bærer sin egen udgaves tidsstempel på prognosesiden og i filen. En model trænet på Energinets produktion time for time siden 2019 omsætter vejret til forventet produktion fra havvind, landvind og sol i hvert prisområde; en prismodel (kvantilregression, én pr. prisområde, uden gulv ved nul — fra den 17. oktober 2026 tre medlemmer med halveringstid et, to og fire år, hvis fraktiler midles) regner derefter spotprisens fraktiler ud fra den forventede produktion og det forventede forbrug i prisområdet, Tysklands forventede vind, sol og forbrug på dagen (samme kobling vejr → produktion, trænet for Tyskland fra den 18. oktober 2026), Tysklands restlast de seneste døgn (forbrug minus vind og sol, fra den tyske regulators åbne markedsdata), gas- og CO₂-kvoteprisen, kalender og helligdage og de sidst kendte day-ahead-priser herhjemme og i nabolandene. Båndet og niveauet kalibreres på de seneste halvfems dages målte fejl — backtestens, til driften selv har tredive scorede dage — så p10–p90 holder i otte ud af ti tilfælde, når det er rigtigt. Ugens vind- og soludsigt er den samme forventede produktion som døgnmiddel, sat i forhold til de seneste halvfems døgns realiserede produktion i prisområdet (tredjedelene lav, middel og høj), med Energinets egen prognose som reference, hvor den findes.

Træfsikkerheden måles hver dag af et orakel: når en dags priser er offentliggjort, scores alle tidligere prognoser for den dag — fejlen i øre pr. kWh, fejlen i forhold til den naive prognose (samme time eller døgnmiddel som den sidst kendte dag), om båndet holdt, rangkorrelationen over ugen og om de to billigste dage blev ramt. En horisont står som »bestået«, når den har slået den naive prognose med mindst femten procent over mindst tredive scorede dage (dag to) eller seksoghalvtreds (dag tre til syv) og båndet har holdt mellem toogsyvtyve og otteogfirs procent af gangene — feedet afgør det pr. horisont, og siden skriver ingen krav selv; indtil da hedder den »under indkøring«, og falder dækningen ud af vinduet igen, går den tilbage dertil. Vi skriver aldrig en præcision i procent uden mål, og vi bruger aldrig ordene unik, bedst eller garanti om prognosen. Tallene står på prognosesiden fra første scorede dag og i filen /data/prognose.json.

Målet, vi måler os mod fra den 17. oktober 2026, er sat i procent af noget bestemt: dagens realiserede døgnmiddel for spot. Niveaufejlen er midtværdien minus døgnmidlet delt med døgnmidlet, timefejlen er timernes gennemsnitlige fejl delt med døgnmidlet (målet er højst ti procent), og en dag er »inden for fem procent«, når niveaufejlen er det; dage med et døgnmiddel under ti øre tæller ikke med, fordi procent af næsten nul intet siger. Målene regnes på den prognose, siden faktisk viste før auktionen kl. 12 dagen før, på tværs af modelskift, og står ved siden af modellens egne tal uden at påvirke portene. Ingen offentliggjort model rammer fem procent time for time: den åbne forskningsgennemgang af day-ahead-prognoser (Lago m.fl. 2021) lander på tolv til sytten procent af døgnmidlet for de bedste metoder på de europæiske markeder, så målet er ambitiøst, og det er netop derfor, det måles åbent hver dag. Vejrdataene kræver synlig kreditering, som står under blokken: This service is based on data and products of the European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF); ECMWF does not accept any liability whatsoever for any error or omission in the data, their availability, or for any loss or damage arising from their use. Produktion og priser er Energinets via Energi Data Service (CC BY 4.0).

Sammenligningen af elselskaber

Sammenligningen omfatter hele det regulerede marked: alle elaftaler til private, som elhandelsvirksomhederne har pligt til at indberette til Forsyningstilsynet (bekendtgørelse nr. 593 af 2024) — lige nu 187 aftaler fra 54 selskaber. Vi rangerer dem efter din egen samlede regning over seks eller tolv måneder ved dit forbrug og i dit netområde, aldrig efter tillægget alene, for et lavt tillæg med et højt abonnement er ikke en billig aftale.

Regningen regnes måned for måned: månedens forventede spotpris (Sæsonmønster fra 2025-11, niveau fra 2026-08–2026-10) gange forbrugsprofilens kWh, plus selskabets tillæg, abonnementet på det trin, der gælder ved forbruget, gebyrer for den billigste betalingsmåde, nettarif, Energinets tariffer og elafgift — og moms. Et introtilbud regnes med introprisen, så længe den gælder, og derefter med prisen på den aftale, det går over i, når selskabet har oplyst den; en kontant velkomstrabat trækkes fra i første måned og nævnes aldrig oven i prisen. Periodetallet er summen af månedsrækkerne, ikke et årstal delt med to: over seks måneder koster den billigste varige aftale 4.480 kr. over 6 måneder ved 4.000 kWh i N1 A/S, over tolv måneder 8.471 kr./år — og det er ikke det dobbelte, fordi vinterhalvåret koster mere end sommerhalvåret.

Rækkefølgen er bånd først, pris dernæst: selskaber uden anmærkning øverst, så selskaber med OBS, nederst de selskaber, vi fraråder — og ingen pris flytter et selskab op forbi et rent. Står to aftaler lige, afgør Trustpilot-scoren, men kun når begge selskaber har mindst 50 anmeldelser; ellers navnet.

»Billigst« er strengere end rækkefølgen. Badget gives kun til en aftale, der er ren og varig: selskabet har ingen anmærkning, aftalen er ikke et introtilbud (heller ikke med kendt efterpris, for introprisen ophører), der er ingen kontant velkomstrabat, som ikke findes år to, og ingen betingelse som fagforening, studiekort eller ladeboks. Vi regner den desuden kun blandt variable elaftaler, fordi værktøjet åbner på dem — så badget og listen peger på den samme aftale, og omfangssætningen siger det. Lige nu bærer Altid Energi (Strøm til indkøbspris) badget med 8.471 kr./år af de 113 variable elaftaler uden betingelser fra 40 elselskaber uden anmærkninger i N1 A/S ved 4.000 kWh om året.

7 aftaler i markedet står lige nu med en lavere pris end badgets — og kan alligevel ikke kaldes billigst:

  • Vindstød A/S, Elforbundet Vindstød 2026 (8.255 kr./år): Fordi Vindstød A/S er et selskab med en OBS-anmærkning (kilde: Forbrugerrådet Tænk, 12. marts 2026), og et selskab med en anmærkning kan ikke bære "billigst".
  • Vindstød A/S, GoVind, UDEN binding (8.295 kr./år): Fordi Vindstød A/S er et selskab med en OBS-anmærkning (kilde: Forbrugerrådet Tænk, 12. marts 2026), og et selskab med en anmærkning kan ikke bære "billigst".
  • Vindstød A/S, VE Strøm, UDEN binding (8.315 kr./år): Fordi Vindstød A/S er et selskab med en OBS-anmærkning (kilde: Forbrugerrådet Tænk, 12. marts 2026), og et selskab med en anmærkning kan ikke bære "billigst".
  • EWII, Basis El Singles day (8.315 kr./år): Fordi prisen indeholder en kontant velkomstrabat på 600 kr., som ikke findes år to.
  • Nordisk Energi, SPOT (8.455 kr./år): Fordi Nordisk Energi er et selskab, vi fraråder (kilde: Forsyningstilsynet, 20. december 2024), og et selskab med en anmærkning kan ikke bære "billigst".
  • … og 2 mere af de samme grunde.

Aftaler med en betingelse — lige nu 12 af de 187 — er skjult som standard, fordi de ellers ville ligge øverst med priser, de fleste husstande ikke kan få. Slår du dem til i værktøjet, står betingelsen ved prisen, og aftalen kan stadig ikke kaldes markedets billigste.

»En typisk aftale«, som besparelser måles mod, er medianen af de rene, varige aftaler — lige nu 8.969 kr./år regnet over 98 aftaler fra 40 selskaber. Medianen, ikke gennemsnittet, så et par nulkroners introtilbud eller en dyr fastprisaftale ikke trækker referencen derhen, hvor ingen betaler — og vi bygger den aldrig af vores egne partnere alene.

Vi rangerer ikke aftaler efter, hvor grønne de er. Alle aftaler i markedet indberetter den samme generelle deklaration, så der er intet at rangere på; det, vi kan vise med kilde og dato, er om oprindelsesgarantier følger med aftalen, kan tilkøbes eller ikke er oplyst — se siden om oprindelsesgarantier.

De fremhævede kort

Øverst på sammenligningssiderne står op til fire fremhævede kort mærket »Annonce«. De er betalte placeringer, og markedsføringslovens § 6 a kræver, at det fremgår tydeligt — derfor står ordet på hvert kort og oplysningen under blokken. At være fremhævet er ikke at være rangeret: listen nedenunder er regnet over hele markedet og rører sig ikke, uanset hvem der står på kortene.

Hvilke selskaber der fremhæves, ligger i ét register i el-feed, som er fælles for alle vores sider om el; derfor viser Elpriser.dk aldrig andre kort end de øvrige. En plads peger på et selskab, ikke på en aftale: feedet slår selv selskabets billigste aftale uden betingelser op i dit netområde ved dit forbrug, og prisen på kortet er præcis det tal, du finder på selskabets række i listen. Overskriften på kortet er vores redaktionelle begrundelse og må ikke indeholde en pris, en rabat eller en score — dem regner feedet. Et selskab, vi fraråder, kan ikke få en plads; et selskab med OBS mister sin, til anmærkningen er væk; og et selskab uden sporingslink i vores system kan ikke fremhæves. Provisionens størrelse er ikke et kriterium.

Kortene lige nu ved 4.000 kWh i N1 A/S, i registrets rækkefølge:

  1. OK — »Mest tilfredse elkunder i EPSI's måling 2025«: OK Højt Forbrug – 300 kr. i velkomstrabat, 8.543 kr./år, nr. 18 af 187 aftaler i hele markedet.
  2. DCC Energi — »Ingen oprettelse og ingen binding«: DCC Energi Flex – Intro (via os), 8.522 kr./år, nr. 16 af 187 aftaler i hele markedet.
  3. AURA — »Ingen binding på elaftalerne«: AURA POWER Rabat 500 kr., 8.455 kr./år, nr. 6 af 187 aftaler i hele markedet.
  4. Altid Energi — »Lavt abonnement og dansk kundeservice«: Strøm til indkøbspris, 8.471 kr./år, nr. 8 af 187 aftaler i hele markedet.

Annonce: De fremhævede aftaler er kommercielle samarbejder, og vi kan modtage provision. Den øvrige liste er rangeret efter pris; selskaber med en anmærkning står nederst uanset pris, og et selskab, vi fraråder, fremhæves aldrig.

Under de fremhævede kort står på nogle sider et kort med overskriften »Største velkomstrabat lige nu«. Det er ingen købt plads, og ingen vælger det i hånden: det går til den af vores partnere uden anmærkninger og med sporingslink, hvis aftale giver den største kontante velkomstrabat lige nu — og kortets første sætning siger, at sammenligningen kun gælder dem. Giver to partnere samme beløb, vinder den, hvis tilbud skal tegnes først. Beløb og frist er selskabets egne fra feedet, provisionen spiller ingen rolle, og har ingen af partnerne en velkomstrabat, vises kortet ikke.

Anmærkninger: OBS og Frarådes

Et selskab med en anmærkning står nederst i alle rangeringer og mister link, badge og kort. Anmærkningerne er vores eget register — ikke en tredjeparts dom — og alle begrundelser står samlet på siden om elselskaber, du bør undgå. Reglerne gælder ens for alle 54 selskaber i markedet, også de 11, vi samarbejder med.

  • Frarådes bruges kun ved myndighedsafgørelser, insolvens eller dokumenteret overfakturering. Et frarådet selskab får ingen knap, intet badge, intet kort og ingen e-mail-formular — heller ikke som partner — og dets aftaler står samlet nederst i en blok for sig.
  • OBS bruges ved mindre alvorlige, dokumenterede forhold og sættes automatisk, når et selskab ligger under 3,0 på Trustpilot med mindst 50 anmeldelser; den automatiske anmærkning forsvinder af sig selv, når scoren igen er over grænsen. Et selskab med OBS står efter alle rene selskaber og bærer intet superlativ.

Hver anmærkning består af mindst én grund med titel, kilde, link og kildens dato, en dato for, hvornår vi satte den, og en dato for, hvornår vi vurderer den igen. Kilden står i samme sætning som påstanden, hver gang selskabet nævnes med sin anmærkning — det er lovens krav til en sammenlignende oplysning om en konkurrent, og det er sådan, en læser kan efterprøve os. Lige nu fraråder vi Dansk Strøm (kilde: Forsyningstilsynet, 20. december 2024), Energidrift A/S (kilde: Energinet, 28. juli 2026), ENLY (kilde: Forbrugerombudsmanden, 2. april 2025), Lokal Energi ApS (kilde: Forbrugerombudsmanden, 6. november 2025), Modstrøm Danmark A/S (kilde: Forbrugerombudsmanden, 8. januar 2026) og Nordisk Energi (kilde: Forsyningstilsynet, 20. december 2024). OBS har vi sat på Andel Energi (kilde: Forbrugerombudsmanden, 25. november 2024), Cheap Energy Danmark ApS (kilde: Forbrugerombudsmanden, 24. juni 2021), Fair Strøm ApS (kilde: Forbrugerrådet Tænk, 12. marts 2026), Green Power Energy ApS (kilde: Forbrugerrådet Tænk, 12. marts 2026), Ungstrom ApS (kilde: Ankenævnet på Energiområdet, 23. januar 2026) og Vindstød A/S (kilde: Forbrugerrådet Tænk, 12. marts 2026).

  • Dansk StrømFrarådesKilde: Forsyningstilsynet (20. december 2024)

    Forsyningstilsynet har politianmeldt selskabet for ikke at følge et påbud om slutafregning og tilbagebetaling og fører tilsyn med dets aftaleindgåelse.

    Siden 20. december 2024 · 5 grunde med kilde og dato · vurderes igen 20. december 2027

  • Energidrift A/SFrarådesKilde: Energinet (28. juli 2026)

    Energinet har lukket selskabets adgang til at flytte kunder, efter det flyttede flere elkunder, end det havde ret til, og Forsyningstilsynet fører tilsyn med selskabet.

    Siden 28. juli 2026 · 5 grunde med kilde og dato · vurderes igen 28. juli 2029

  • ENLYFrarådesKilde: Forbrugerombudsmanden (2. april 2025)

    Forbrugerombudsmanden har givet selskabet en bøde på 700.000 kr. for ulovligt telefonsalg og vildledning og har politianmeldt det igen for samme adfærd.

    Siden 2. april 2025 · 2 grunde med kilde og dato · vurderes igen 9. juli 2029

  • Lokal Energi ApSFrarådesKilde: Forbrugerombudsmanden (6. november 2025)

    Forbrugerombudsmanden har fastslået, at selskabet opkrævede et ulovligt opsigelsesgebyr på 1.500 kr., og selskabet fik flest medhold imod sig i Ankenævnet på Energiområdet i 2025.

    Siden 6. november 2025 · 3 grunde med kilde og dato · vurderes igen 6. november 2028

  • Modstrøm Danmark A/SFrarådesKilde: Forbrugerombudsmanden (8. januar 2026)

    Forbrugerombudsmanden har givet selskabet en bøde på 400.000 kr. for ulovligt telefonsalg og vildledning, og Forsyningstilsynet har tidligere påtalt selskabets afregning.

    Siden 8. januar 2026 · 3 grunde med kilde og dato · vurderes igen 8. januar 2029

  • Nordisk EnergiFrarådesKilde: Forsyningstilsynet (20. december 2024)

    Forsyningstilsynet har politianmeldt selskabet for muligt bedrageri efter klager over overfakturering og påbudt det at oplyse den samlede pris klart.

    Siden 20. december 2024 · 3 grunde med kilde og dato · vurderes igen 20. december 2027

  • Andel EnergiOBSKilde: Forbrugerombudsmanden (25. november 2024)

    Forbrugerombudsmanden indskærpede i november 2024, at selskabets varsling af aftaleændringer ikke levede op til reglerne.

    Siden 25. november 2024 · 1 grund med kilde og dato · vurderes igen 25. november 2026

  • Cheap Energy Danmark ApSOBSKilde: Forbrugerombudsmanden (24. juni 2021)

    Gentagne indgreb under det tidligere navn GNP Energy Danmark: Forsyningstilsynet påtalte forkerte prisoplysninger i 2020, og Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet, som vedtog en bøde i 2021.

    Siden 10. juni 2021 · 3 grunde med kilde og dato · vurderes igen 10. juni 2027

  • Fair Strøm ApSOBSKilde: Forbrugerrådet Tænk (12. marts 2026)

    Begge selskabets aftaler dumpede i Forbrugerrådet Tænks test af elselskaber i marts 2026.

    Siden 12. marts 2026 · 1 grund med kilde og dato · vurderes igen 12. marts 2028

  • Green Power Energy ApSOBSKilde: Forbrugerrådet Tænk (12. marts 2026)

    Selskabets aftale dumpede i Forbrugerrådet Tænks test af elselskaber i marts 2026.

    Siden 12. marts 2026 · 1 grund med kilde og dato · vurderes igen 12. marts 2028

  • Ungstrom ApSOBSKilde: Ankenævnet på Energiområdet (23. januar 2026)

    Ankenævnet på Energiområdet har offentliggjort, at selskabet ikke fulgte en afgørelse om et produktskifte uden varsel, og Forsyningstilsynet fører tilsyn med dets aftaleindgåelse.

    Siden 15. maj 2025 · 2 grunde med kilde og dato · vurderes igen 15. maj 2027

  • Vindstød A/SOBSKilde: Forbrugerrådet Tænk (12. marts 2026)

    Flytter gentagne gange kunder til dyrere aftaler med utydelig varsling: Forbrugerombudsmanden indskærpede vildledningsforbuddet i 2023, og Forbrugerrådet Tænk advarer mod flytningen til TimeEl.

    Siden 12. marts 2026 · 3 grunde med kilde og dato · vurderes igen 12. marts 2028

Registret er hentet 11. november 2026 og rummer 12 anmærkninger. Blandt de selskaber, vi samarbejder med, gælder det Modstrøm — behandlet som alle andre. Hver begrundelse med kilde står på siden om elselskaber, du bør undgå.

Mener et selskab, at en anmærkning er forkert eller forældet, kan det gøre indsigelse med sin dokumentation — fremgangsmåden står på siden om os. Vi svarer inden for fem hverdage og retter eller fjerner anmærkningen, hvis grundlaget ikke længere holder.

Trustpilot og EPSI

Trustpilot-scoren vises, men den rangerer ikke, og den står aldrig som en bedømmelse i sidens markup. Vi gengiver TrustScore og antal anmeldelser, som feedet har hentet dem, med link til profilen, hver gang scoren vises — det kræver Trustpilots retningslinjer — og vi skriver aldrig en score ind i hånden.

En score tæller først fra 50 anmeldelser. Under den grænse ved vi for lidt: tolv anmeldelser kan være én utilfreds familie, og derfor afgør en lille score hverken rækkefølgen mellem to lige dyre aftaler eller et badge. På siden om de bedste elselskaber vægter pris og Trustpilot halvt hver; et selskab uden brugbar score får medianen og ikke nul, for nul ville påstå noget om et selskab, vi bare ikke ved noget om.

EPSI Rating måler kundetilfredshed på elmarkedet én gang om året. Vi viser EPSI's tal som et faktum med årstal og kilde, når EPSI selv har offentliggjort det, og bruger det ikke i rangeringen — en stikprøve af kunder er noget andet end prisen på din regning. Af samme grund udsender ingen af vores sider AggregateRating-markup; en score står kun som tekst med sit antal og sin kilde.

Forbrugsprofiler og boligtyper

Forbruget bestemmer ikke kun, hvor mange kWh der ganges på — det bestemmer også hvornår. Hver boligtype i forbrugsvælgeren bærer en forbrugsprofil, der fordeler årets kWh på måneder og timer: en lejlighed uden elvarme bruger mest om aftenen, en villa med varmepumpe bruger mest i de kolde måneder, hvor både spotpris og nettarif er højest. Derfor koster den samme aftale forskelligt for to husstande med samme årsforbrug.

Boligtyperne kommer fra feedet, så vælgeren er den samme på alle vores sider og i appen; standarden er 4.000 kWh om året på parcelhusprofilen. Vælger du en boligtype, følger både forbrug og profil med i hvert tal på siden.

BoligtypeForbrug om åretForbrugsprofilElvarme i profilen
Lejlighed op til 50 kvm (ca. 1.000 kWh/år)1.000 kWhLejlighed uden elvarmeNej
Lejlighed op til 75 kvm (ca. 2.000 kWh/år)2.000 kWhLejlighed uden elvarmeNej
Lejlighed op til 100 kvm (ca. 3.000 kWh/år)3.000 kWhLejlighed uden elvarmeNej
Hus op til 130 kvm (ca. 4.000 kWh/år)4.000 kWhParcelhus uden elvarmeNej
Hus op til 160 kvm (ca. 6.000 kWh/år)6.000 kWhParcelhus uden elvarmeNej
Hus op til 200 kvm (ca. 8.000 kWh/år)8.000 kWhParcelhus uden elvarmeNej
Stort hus 200-250 kvm (ca. 12.000 kWh/år)12.000 kWhParcelhus uden elvarmeNej
Villa med varmepumpe (ca. 16.000 kWh/år)16.000 kWhVilla med varmepumpeJa
Villa med el-opvarmning (ca. 20.000 kWh/år)20.000 kWhVilla med elvarmeJa
9 boligtyper fra feedet, hentet 12. november 2026. Den fremhævede række er standarden, når du ikke har valgt noget.

Angiver du et forbrug i kWh i stedet for en boligtype, prissætter vi på parcelhusprofilen. Det er et skøn: har du en elbil, der lader om natten, eller en varmepumpe, ser din egen profil anderledes ud, og det flytter regningen — vælg den boligtype, der ligner din mest, eller læs guiden til dit elforbrug.

Apparaternes strømforbrug

Siderne om, hvor meget strøm et apparat bruger, bygger på fysik, ikke på markedspriser. Hvert apparat i vores datasæt har en effekt i watt, en typisk brugstid og en kilde med dato — producentens datablad, energimærket eller en offentlig vejledning — og kWh er effekt gange timer. Ingen af de tal kommer fra feedet, og ingen af dem er priser.

Hvad apparatet koster at bruge, regner vi derimod med en pris fra feedet: marginalprisen, altså det, én kWh mere koster. Den består af månedens gennemsnitlige spotpris, nettariffen i netområdet, Energinets tariffer og elafgiften, med moms, men uden abonnement og uden selskabets tillæg. Abonnementet betaler du, uanset om tørretumbleren kører eller ej, så det hører ikke med i prisen for én omgang tøj; tillægget er forskelligt fra aftale til aftale og udelades, så prisen gælder for alle. Tallet står med sin måned og sit netområde og regnes om, når feedet skifter måned.

Beregneren til strømforbrug bruger samme marginalpris, og samme regel gælder der: ét tal, én kilde, og aldrig et prisskilt skrevet ind i teksten.

Naturgas

Gaspriserne regnes efter samme princip som el: hele regningen, ikke gasselskabets pris alene. Kilden til produkterne er Forsyningstilsynets gasprisguiden.dk, som vi læser produkt for produkt — lige nu 17 produkter til private fra 10 gasselskaber, aflæst 10. november 2026. Siden Evidas tarif blev landsdækkende, er portalens liste ens i hele landet, og vi krydstjekker den alligevel mod flere kommuner, før den bruges.

Prisen pr. m³ er gasselskabets gaspris plus naturgasafgift, CO₂-afgift og NOx-afgift, Evidas volumentarif og Energinets nødforsyningstarif — alt inkl. moms. Årsprisen er prisen pr. m³ gange forbruget plus Evidas faste betaling (grundpris, målerbetaling og kapacitetsbetaling), gasselskabets abonnement og obligatoriske gebyrer. Standardforbruget er 1.700 m³ om året (parcelhus, 150 m²); afgifter og tariffer bærer hver sin kilde og aflæsningsdato, og en sats, der skal fornys, stopper bygningen af sitet, til den er efterset.

Ved siden af produkterne følger vi engrosmarkedet: Energinets daglige balancepris og månedlige neutrale gaspris fra Energi Data Service, Forsyningstilsynets månedlige gasprisstatistik og Danmarks Statistiks halvårlige husholdningspriser. Sæsonprofilen, der fordeler årsforbruget på måneder, er regnet af Energinets Gasflow-data. Alle gasdata kommer fra vores markedsfeed, som henter portalen to gange i døgnet, Energinet hver morgen og statistikkerne tre gange om måneden; fejler én kilde, beholdes de forrige tal, og intet delvist resultat kommer ud. Chippen »Gas lige nu« i prisproduktet og afsnittet om gas på forsiden viser den laveste samlede gaspris blandt de varige variable produkter ved standardforbruget — samme tal som øverst på siden om gaspriser — og engrosprisen for den seneste gasdag.

På gas samarbejder vi med DCC Energi og OK — kun de får en knap, og de rangeres som alle andre. Selskaber under konkurs vises aldrig som tilbud, selv om portalen stadig kan have deres rækker; lige nu holder vi Nettopower (konkurs 28. juli 2026), Velkommen (konkurs 7. august 2026), Power Fuel (konkurs 7. august 2026) og Vedvarende (konkurs 7. august 2026) ude, og deres kunder er flyttet til konkursproduktet, som Forsyningstilsynet fastsætter tillægget for. Hele tabellen står på siden om naturgaspriser.

Gassektionen (17. oktober 2026) regner fire ting mere af de samme tal. Næste måneds gaspris: de variable gasaftaler prissættes efter Energinets neutrale gaspris for den forrige måned, så estimatet for et produkt er gennemsnittet af månedens gasdage til dato (hver dag regnet om til kr./m³ inkl. moms først, så gennemsnittet) plus produktets nuværende tillæg over den måned, det prisede efter — kun hvis selskabet holder tillægget, og foreløbigt, til Energinet gør måneden op; under tre gasdage bruges hele den forrige måned, og det står der så. Tendensen på siden om, hvorvidt gaspriserne stiger, er prisen på vinduets sidste gasdag mod den første over tredive dage, halvfems dage og et år samt samme dag sidste år; »steget« kræver over én procent, »faldet« under minus én, ellers »stort set uændret« — ordet i overskriften følger regnestykket, aldrig omvendt. Scenarierne på prognosesiden er seriens egne yderpunkter det seneste år (laveste og højeste gasdag, gennemsnittet) lagt sammen med vinderens tillæg — ikke forudsigelser, og vinteren får intet tal. Kurverne er Forsyningstilsynets husstandspris med delene, Energinets månedspris og engrosprisen pr. gasdag, hver med sin kildes dato, og de samme rækker ligger i de åbne data. Siderne udgives én ad gangen med en dato i registret og findes først fra den dag; sitemappet, menuen og llms.txt kender kun de sider, der er live.

Ladebokse

Sammenligningen af ladebokse rangerer hver ladeløsning efter hele udgiften over et, tre eller fem år: boks, installation, oprettelse, leje eller abonnement, service og betalingsgebyrer, strømmen til opladningen hjemme, merprisen for en elaftale, tilbuddet kræver, og opladningen ude — minus refusion af elafgift, hvor sælgeren giver den videre. Rækkefølgen er prisen alene; et partnerlink flytter aldrig en række, og en sælger, vi ikke samarbejder med, står med det samme som alle andre, bare uden knap. Lige nu er der 64 ladeløsninger fra 14 sælgere.

Udvalget er ladeløsninger fra elselskaber — selskaber, der også sælger el; webshops og fabrikanter er ikke med. Priserne er læst på sælgerens egen side, og hver løsning linker til den side under »Vis detaljer«; under sammenligningen står, hvornår priserne senest blev opdateret. Vores markedsfeed kontrollerer hver side dagligt: står beløbene der stadig, rykker datoen frem; er siden læsbar, men beløbene væk, tages løsningen ud af rangeringen med det samme, til prisen er læst igen. Sider, der ikke kan læses automatisk, kontrollerer vi i hånden. En løsning, der ikke er kontrolleret inden for tredive dage, bliver stående, men kan ikke kåres; efter femogfyrre dage vises den ikke. En kampagne forsvinder på sin slutdato.

Billigst kan kun en løsning være, hvis prisen er kontrolleret inden for tredive dage, den krævede elaftale har en kendt pris, og installationsprisen er oplyst; ordet står altid sammen med, hvor mange løsninger og sælgere det er regnet over, og ved hvilken kørsel. En udskiftning af boksen på en eksisterende installation kan kun kåres, når læseren har sat flueben ved installationen. Oplyser sælgeren ikke installationen, regner vi med en standardinstallation, som en installatør selv oplyser den (3.995 kr.), og rækken kan ikke kåres.

Strømmen regnes pr. netområde: de seneste 365 dages spotpris med dagens nettarif for årstiden, Energinets tariffer og elafgiften, alt inkl. moms. »Straks« er opladning fra klokken sytten, når bilen kommer hjem; »i de billigste timer« er de billigste timer mellem sytten og syv. Bilens forbrug er kørslen gange forbruget pr. kilometer plus ladetabet (6 %, midtpunktet af ADAC's målinger for FDM), og andelen hjemme er læserens valg; resten lades ude til 3,49 kr./kWh. Kræver tilbuddet en elaftale, regnes merprisen mod den variable elaftale uden bindinger med det laveste tillæg i feedet (i dag enkel kvartal fra Enkel Energi ApS).

Refusion af elafgift er elafgiften minus det beløb, afgiften altid skal være mindst — i dag 0,80 øre/kWh minus 0,40 øre/kWh, altså 0,40 øre/kWh, gange de kWh, bilen lader hjemme, og kun hvor sælgeren oplyser, at den gives videre. Satserne kommer fra feedets daterede afgiftsregister, så tallet flytter sig selv, når elafgiften gør. Alt står på siden om ladebokse.

Sådan tjener vi penge

Elpriser.dk er gratis at bruge og finansieres af provision: skifter du elselskab gennem et link på sitet, får vi betaling fra selskabet. Det gælder de 11 elselskaber, vi samarbejder med — Altid Energi, AURA, DCC Energi, evdk, EWII, Jysk Energi, Norlys, OK, SEF Energi, go'energi og Ebbefos — og på gas DCC Energi og OK. Du betaler det samme, som hvis du gik direkte til selskabet.

Provisionen ændrer aldrig rækkefølgen. Alle aftaler sorteres efter prisen, og et selskab uden aftale med os står på listen med nøjagtig de samme tal — blot uden knap; dér kan du i stedet få selskabets eget tilmeldingslink tilsendt. En partner, der får en anmærkning, mister knap, badge og kort som enhver anden, og partnerens identitet i vores kode rummer navn, logo og link — ikke ét tal, for typen tillader ikke en pris ved siden af feedet. Hvordan pengene flyder, står på siden om, hvordan vi tjener penge; indsigelser modtages via siden om os.

Automatisering og redaktion

Priser og tabeller beregnes automatisk fra el-feed; teksten er skrevet af redaktøren; AI-værktøjer bruges til udkast og kontrol, aldrig til tal.

I praksis betyder det: feedet henter indberetninger, spotpriser, tariffer og Trustpilot løbende og giver sitet besked, når noget ændrer sig; siderne bygges om inden for minutter, og som sikkerhedsnet genopfriskes hver side mindst hvert femte minut. Datoen for tallene står på hver side ved siden af redaktørens dato for teksten — de to flyttes hver for sig, og vi gen-daterer aldrig en tekst, der ikke er ændret.

Hver nat holder feedet et udsnit af aftalerne op mod selskabernes egne sider og mærker en aftale som bekræftet, når tillæg og abonnement kunne genfindes dér; en aftale, der ikke er bekræftet i fjorten dage, mister mærket. I de seneste 14 dage er der foretaget 609 tjek: 271 stemte, 10 afveg, og i 328 tilfælde kunne tallene ikke læses på siden — det sidste er ikke en fejl hos selskabet. Afvigelser ser redaktøren, og selskabets egen indberetning vises, som den er, indtil selskabet eller Forsyningstilsynet retter den.

Før en udgivelse kører en række kontroller på det byggede site: ingen pris, score eller rabat må være skrevet i kilden; et superlativ skal bære sit omfang i samme sætning; en negativ oplysning om et navngivet selskab skal bære sin kilde; titler, beskrivelser og strukturerede data skal holde deres grænser; og feedet skal være friskt og fuldt. Fejler én kontrol, udgives intet.

Ændringer i metoden

  1. — De åbne timepriser kan nu svare på »køb nu eller vent«: med et antal timer og en frist (?timer=2&inden=17:00) finder filen den billigste sammenhængende periode før fristen og de billigste kvarterer, og siger, om det aktuelle kvarter skal bruges. Ved lige priser vælges det tidligste, og kan forbruget ikke nå at blive færdigt før fristen, er svaret at starte nu. Priserne er de samme som i resten af filen.
  2. — De åbne timepriser sætter nu også hele døgnet i forhold til de seneste hele dage for samme netområde (today.context og tomorrow.context): dagens gennemsnit placeret blandt dagenes gennemsnit fra 0 til 100 med billig, middel eller dyr efter de samme grænser som tidsrummene, og forskellen mellem dagens billigste og dyreste time placeret blandt dagenes forskelle, med flat, når den er blandt den laveste femtedel. Grundlaget er feedets dagspriser alt inkl. moms. Ønsket kom fra samme læser: et svar på, om strømmen er billig eller dyr hele dagen, og en markering af dage, hvor niveauerne betyder mindre end ellers.
  3. — De åbne timepriser (/data/timepris.json) bærer nu hvert tidsrums percentil blandt døgnets egne priser (0 = billigst, 100 = dyrest, midtrang, så lige priser får samme tal) og placering (1 = billigst), og det aktuelle kvarter får desuden sin percentil blandt de kendte kvarterer fra nu og et døgn frem, som ikke springer ved midnat. Niveauerne billig, middel og dyr regnes som før. Ønsket af en læser, der styrer sin varmepumpe med Home Assistant.
  4. — Prismodellen ser nu også Tysklands forventede vind, sol og forbrug på dagen: koblingen vejr → produktion er trænet for Tyskland på samme måde som for Danmark, og vejrpunkterne er gået fra sytten til seksogtyve (Danmark, Tyskland, Sydsverige). Valgt, fordi den slog den forrige model på de samme testmåneder i alle seksogtyve par af område og horisont — halvanden til to en halv øre pr. kWh mindre fejl pr. time.
  5. — Ny prismodel fra aftenen den 17. oktober (udgaverne for den 19. oktober og frem): tre medlemmer med halveringstid et, to og fire år, hvis fraktiler midles; Tysklands restlast de seneste døgn, gas- og CO₂-kvoteprisen og det forventede forbrug i prisområdet som nye input; båndet og niveauet starter fra backtestens egne rettelser i stedet for nul, til driften har tredive scorede dage. Valgt, fordi den slog den forrige model på de samme testmåneder i alle fjorten par af område og horisont.
  6. — Elpris-prognosen måles mod et mål i procent af dagens realiserede døgnmiddel for spot: niveaufejl, timefejl og andelen af dage inden for 5 % — regnet på den prognose, siden viste før auktionen, på tværs af modelskift, og vist ved siden af modellens egne tal uden at påvirke portene. Vejret hentes nu fire gange i døgnet (ECMWF 00, 06, 12 og 18 UTC); de korte kørsler giver en friskere udgave for dag 1–4, dag 5–7 læses fra den seneste lange, og hver dag bærer sin udgaves tidsstempel.
  7. — Prognosesiden bygget om til ét værktøj med svaret først: ugens varmekort (i dag og syv dage × 24 timer, farvet efter timens plads blandt ugens timer i femtedele, regnet pr. prisgrundlag), dagsdiagrammer på ugens fælles akse med båndet p10–p90, ugens billigste tretimersvinduer, læserens eget postnummer med netområdets strenge satser og valget »kun spotpris«. Horisonterne vises som prognose »under indkøring«, til feedets port pr. horisont er bestået (gatePassed) — tallene står fra første scorede dag.
  8. — Elpris-prognosen (siden /prognose/ og /data/prognose.json): husstandens pris syv dage frem som kendt pris, forventet pris med fraktilerne p10/p50/p90 for udgivne horisonter eller det typiske niveau for ugedagen og måneden; spot prognosticeres af vores eget feed på ECMWF's åbne vejrprognose og Energinets produktion, satserne lægges oveni strengt pr. dag, og træfsikkerheden måles hver dag af et orakel — en horisont vises først, når den har bestået kravene. Ugens vind- og soludsigt vises fra første dag.
  9. — Naturgas fra markedsfeedet: gasprisguidens produkter, Energinets engrospriser, Forsyningstilsynets og Danmarks Statistiks statistik og satserne (afgifter, Evida, nødforsyning — ekskl. moms med gyldighed og kilde, momsen som dateret sats) hentes i el-feed i stedet for af sitet selv; samme formel, samme vinderregel. Siden om gaspriser viser nu prisen pr. m³ og pr. kWh lige nu med sammenligningen som afsnit, prisproduktet bærer chippen »Gas lige nu«, og /data/gaspris.json er åbne data.
  10. — CO₂ lige nu og de næste timer: Energinets foreløbige udledning fra det forbrugte el pr. prisområde (CO2Emis, pr. 5 minutter) samlet til kvarterer som gennemsnit, og Energinets prognose (CO2EmisProg) på samme måde; niveauet lav/middel/høj er dagens egne tredjedele, og timerne med mindst CO₂ regnes på prognosens timegennemsnit de næste 24 timer. En blok under prisproduktet på forsiden og /i-morgen/, en chip ved prisen lige nu og filen /data/co2.json.
  11. — Periodevælger i prisproduktet: dag, uge, måned og år med ‹ › tilbage gennem kalenderen. Dagsgennemsnit regnes med samme regnestykke som månedsgennemsnittet (fladt over dagens danske timer, satserne fra den dag) og viser dagens billigste og dyreste time; en dag, der er omme, vises time for time med de satser, der gjaldt den dag, slået op strengt. Ugen er mandag til søndag efter ISO 8601.
  12. — Et tredje prisgrundlag, »Salgspris«: markedets salgspris for den strøm, en husstand sender ud på nettet – spotprisen ekskl. moms minus netselskabets indfødningstarif og Energinets balancetarif for produktion fra DataHubs prisliste, før elselskabets fradrag. Grøn er en høj salgspris, rød en lav; netområder uden en indberettet indfødningstarif får ingen salgspris.
  13. — Hver sats i stakken »Sådan er prisen sat sammen« står med kilde, gyldighedsperiode og hentetidspunkt; momsen er en dateret sats fra feedet, ikke en konstant; månedens gennemsnit af markedets pris (fladt over månedens timer, med måneden før og samme måned sidste år) kommer på forsiden.
  14. — Elpriser.dk flytter fra WordPress til familiens fælles platform: alle tal regnes af el-feed, sammenligningen dækker hele det regulerede marked, elprisen vises pr. kvarter, og metodesiden og de åbne data udgives.

Finder du en fejl, eller er du uenig i en regel, så skriv til mail@elpriser.dk. Elpriser.dk udgives af Elpriser.dk ApS, CVR 43489984, Hestehave 15, 6400 Sønderborg, Danmark; læs mere på siden om os.

Ofte stillede spørgsmål om metoden

Hvorfor er jeres elpris højere end den, mit elselskab viser?
Fordi vi viser hele prisen pr. kWh: spotpris, nettarif, Energinets tariffer og elafgift, alt med moms. Mange selskaber viser kun deres eget tillæg, eller en pris uden moms og uden nettarif. Læg selskabets tillæg og abonnement oven i vores tal, så har du det beløb, der står på regningen.
Hvornår kommer morgendagens elpriser?
Når Nord Pools auktion for næste døgn er afgjort, og Energinet har offentliggjort resultatet — typisk mellem kl. 13 og 15. Før det viser vi ikke et gæt: morgendagen står tom, indtil tallene findes, og siden skifter af sig selv, når de er hentet.
Hvad betyder »billigst« hos Elpriser.dk?
Den laveste samlede pris over perioden blandt varige aftaler uden betingelser fra selskaber uden anmærkning — i det netområde og ved det forbrug, som sætningen nævner. Introtilbud, kontante velkomstrabatter og aftaler, der kræver medlemskab eller udstyr, kan stå billigere i listen, men de bærer ikke badget.
Hvorfor står nogle selskaber nederst, selv om de er billige?
Fordi de har en anmærkning i vores register, OBS eller Frarådes, med kilde og dato for hver begrundelse. Et selskab med anmærkning sorteres efter alle rene selskaber uanset pris, og et selskab, vi fraråder, får hverken knap, badge eller fremhævet kort.
Hvad er et fremhævet kort?
En betalt placering øverst på sammenligningssiderne, mærket »Annonce«. Kortet viser selskabets billigste aftale uden betingelser i dit netområde — det samme tal som på selskabets række i listen — og det flytter ikke rækkefølgen nedenunder. Et selskab med anmærkning kan ikke få et kort.
Hvordan regner I prisen på naturgas?
Som hele regningen: gasselskabets gaspris plus statens afgifter, Evidas distributionstarif og Energinets nødforsyningstarif pr. kubikmeter, og oveni Evidas faste betaling, abonnement og gebyrer for året. Produkterne læses fra Forsyningstilsynets gasprisguiden.dk, og selskaber under konkurs vises aldrig som tilbud.
Bruger I AI til at skrive siderne?
Tallene regnes af feedet, og AI rører dem ikke. Teksten skriver redaktøren selv; AI-værktøjer bruges til udkast og til kontrol — at der ikke er skrevet en pris ind i hånden, at hvert superlativ har sit omfang, og at hver negativ oplysning om et selskab har sin kilde i samme sætning.
Må jeg bruge jeres tal?
Ja. Markedet og spotpriserne ligger som åbne data under Creative Commons BY, og du må kopiere, bearbejde og videreudgive dem, også kommercielt, når du angiver Elpriser.dk som kilde og gengiver datoen for tallene. Siden om åbne data beskriver filerne og reglerne.

Skift til en billigere elaftale i dag

Altid Energi er den billigste af de 11 partnere uden anmærkning ved 4.000 kWh i N1 A/S — 706 kr./md. i gennemsnit, 8.471 kr. om året. Skiftet er gratis, og det nye selskab ordner opsigelsen for dig.

Hvem står bag, hvordan er siden lavet, og hvorfor findes den?

Hvem
Skrevet og gennemgået af Mathias Clausen, grundlægger & redaktør. Udgivet 6. oktober 2026; teksten er sidst gennemgået 3. november 2026.
Hvordan
Priser, rangeringer og tabeller beregnes automatisk fra vores markedsfeed med alle elselskaber i Danmark (kilderne står nedenfor). 93 af de 187 aftaler i denne beregning er bekræftet mod selskabets egen side inden for 14 dage; tallene er fra 12. november 2026. Teksten er skrevet af redaktøren; AI-værktøjer bruges til udkast og kontrol, aldrig til tal. Læs beregningsmetoden.
Hvorfor
Elpriser.dk lever af provision fra de 11 selskaber, vi samarbejder med. Provisionen ændrer ikke rækkefølgen, som følger prisen, og et selskab med anmærkning i vores register mister link, badge og kort. Fejl eller indsigelse: mail@elpriser.dk.
Kilder (9)

Alle tal på siden er hentet af vores eget feed fra de her kilder og regnet ved visningen. Energi Data Services data er udgivet under CC BY 4.0 — kilde: Energinet (www.energidataservice.dk).

Reglerne bag tallene står på metodesiden, de samme tal kan hentes som åbne data, og anmærkninger om selskaber står med kilde i registret.

Mathias Clausen · Grundlægger & Redaktør

Dansk iværksætter, der har fulgt elmarkedet siden energikrisen og bygget Elpriser.dk's prisværktøjer. Skriver teksterne; priserne og tallene på siderne opdateres automatisk fra kilderne.

Alle artiklermail@elpriser.dkLinkedIn