Det meste af det, der kaldes en gasprisprognose, er et gæt. Det her er et regnestykke. De variable gasaftaler i Danmark prissættes efter Energinets neutrale gaspris for den forrige måned, og den pris er ved at blive til, mens du læser: hver gasdag, der er omme, er en kendt del af gennemsnittet. Lægger du selskabets nuværende tillæg oveni, har du næste måneds gaspris – med to forbehold, som står ved hvert tal på siden. Resten af siden handler om det, vi ikke kan regne: vinteren. Den sætter vi ikke tal på, men viser, hvad sæsonen plejer at gøre, hvad statistikken plejer at koste, og hvor langt prisen har svinget det seneste år.
Sådan regner vi næste måneds gaspris
Grundlaget er Energinets neutrale gaspris, regnet om til kroner pr. kubikmeter inkl. moms, for de gasdage i måneden, der er omme. Gennemsnittet af dem er det tal, selskaberne kommer til at prise efter, når måneden er slut – jo flere dage der er omme, desto mindre kan tallet nå at flytte sig. Er måneden lige begyndt, bruger vi hele den forrige måned som grundlag, og det står der så.
Tillægget kender vi kun bagud. Hvert selskabs gaspris for denne måned står i gasprisguidens indberetning fra den 13. oktober 2026, og trækker vi den måned fra, som selskabet prisede efter, har vi selskabets tillæg: indkøb, balancering, profil, administration og fortjeneste. Estimatet for næste måned er grundlagets gennemsnit plus det tillæg – hverken mere eller mindre. Selskabet kan vælge et andet tillæg, når det indberetter, og så passer tallet ikke; derfor står der »hvis selskabet holder sit tillæg« ved hver række i tabellen.
Det andet forbehold er Energinets egen opgørelse: de nyeste gasdage er foreløbige, til måneden er gjort endeligt op. Forskellen er som regel lille, men vi skriver det, fordi et estimat uden sine forbehold er en påstand.
Hvorfor vi ikke sætter tal på vinteren
Fordi ingen kan. Gasprisen på børsen afhænger af vejret i hele Europa, af hvor fulde gaslagrene er, når fyringssæsonen begynder, af skibslasterne med flydende gas fra den anden side af kloden og af det, der sker i verden, som ingen talrække kan læse. De, der sælger prognoser for vinteren, sælger en holdning; den kan være god eller dårlig, men den kan ikke efterprøves, før vinteren er omme, og så er den ligegyldig.
Det, der kan siges ærligt, er tre ting. Hvad sæsonen gør ved forbruget: 59 % af årets gas bruges i november–marts, så det er vintermånederne, der afgør regningen, uanset prisen. Hvad statistikken plejer at koste: Forsyningstilsynets måneder for et hus med 1.650 m³ viser, hvilke måneder der i gennemsnit er dyrest og billigst, og hvor stor forskellen plejer at være. Og hvor langt prisen har svinget: det seneste års laveste og højeste gasdag er seriens egne yderpunkter, og tabellen viser, hvad en hel måned på hvert af dem ville betyde for gasprisen og regningen. Det er ikke scenarier, vi tror på – det er scenarier, serien har vist os.
Det, der flytter gasprisen
Den danske gasbørs følger den tyske tæt, for rørene hænger sammen, og det meste af det, der sætter prisen, sker uden for Danmark. Vejret er det første: en kold uge i Tyskland, Holland og Frankrig tømmer lagrene hurtigere, end markedet havde regnet med, og prisen reagerer samme dag. Lagrene er det andet: Europa fylder dem op hen over sommeren og tømmer dem hen over vinteren, og hvor fulde de er i oktober, sætter rammen for, hvor nervøst markedet bliver i januar. Flydende gas er det tredje: Europa køber den på det samme marked som Asien, og en kold vinter i Østasien eller en fabrik, der er ude af drift, flytter prisen i København.
Danmark har sin egen produktion i Nordsøen og forbindelsen fra Norge gennem Baltic Pipe, og det giver forsyningssikkerhed, men ikke en lavere pris: gassen sælges til markedets pris, uanset hvor den kommer fra. Det, der kan være dansk, er nødforsyningstariffen og gaslagrene i Lille Torup og Stenlille, som sikrer beskyttede kunder i en krise – de ligger i den del af prisen, der er ens for alle, og de flytter sig ikke med børsen.
Fast pris som forsikring mod det, vi ikke ved
Den eneste måde at låse gasprisen på er en fast gaspris. Den koster som regel mere end den variable pris i samme måned, og forskellen er prisen for at vide, hvad gassen koster i hele perioden. Forsikringen betaler sig, hvis engrosprisen stiger mere end forskellen, før perioden er omme; falder prisen, betaler du for en tryghed, du ikke fik brug for. Og den dækker kun gassen: afgifterne, Evidas tarif og nødforsyningstariffen flytter sig på deres egne datoer, uanset hvilken aftale du har.
Lige nu er Andel Energis FastPrisGas den faste pris på gasprisguiden: 14,57 kr./m³ mod 8,86 kr./m³ for DCC Energis Variabel 6 måneder, altså 9.947 kr. mere om året ved 1.700 m³ (+64 %).
Vælger du en fast pris, så læs bindingen, og tjek, hvad der sker, når perioden udløber – mange faste aftaler går over i selskabets variable pris, og det er den, du skal kende, før du skriver under. Alle produkter med pristype og binding står på hubben om gaspriser.
Sådan læser du prognosen måned for måned
Kig først på grundlaget: hvor mange gasdage er omme, og hvor ligger gennemsnittet i forhold til den måned, selskaberne prisede denne måned efter. Ligger det over, går de variable priser efter alt at dømme op fra den første; ligger det under, går de ned. Kig så på tabellen: det er den samme bevægelse for alle selskaber, for alle køber på den samme børs – forskellen mellem rækkerne er tillægget, og det er det eneste, selskabet selv bestemmer.
Kig til sidst på datoen. Omkring den første indberetter selskaberne den nye pris til gasprisguiden, og så kan du holde estimatet op mod virkeligheden på siden om gaspriser i dag. Et selskab, der hæver tillægget, når engrosprisen falder, er værd at lægge mærke til; et selskab, der sænker det, ligeså. Tendensen dag for dag – om prisen stiger, falder eller ligger stille – står på siden om, hvorvidt gaspriserne stiger.
Hvad prognosen ikke dækker
Afgifterne for det kommende år fastsættes i finansloven og meddeles af Skatteministeriet; Evidas tarif gælder fra en dato, Evida selv offentliggør, og nødforsyningstariffen følger gasåret fra den første oktober. Alle tre regnes med, som de gælder i dag (4,45 kr./m³ pr. kubikmeter inkl. moms), og de skifter ikke, fordi børsen skifter. Går dit gasselskab konkurs, flyttes du til konkursproduktet – gas til børsprisen plus et tillæg, Forsyningstilsynet fastsætter for et år ad gangen (61,3 øre/m³ ekskl. moms i 2026). Og udfasningen: den politiske aftale (Klimaaftale om grøn strøm og varme, 25. juni 2022) sigter på, at fossil gas er ude af boligopvarmningen i 2035, men der er ikke noget forbud mod at bruge det gasfyr, du har, og 38 % af gassen i nettet var biogas de seneste tolv måneder ifølge Evida.
