Hvilken vej taget vender, afgør både, hvor meget anlægget producerer, og hvornår på dagen strømmen kommer. Et sydtag producerer mest midt på dagen, hvor alle andre anlæg også gør, og hvor huset bruger mindst. Øst og vest giver færre kWh, men flere af dem kommer om morgenen og sidst på dagen. Herunder står alle seks retninger i begge landsdele: produktionen, salgsprisen i retningens timer, hvor meget huset selv bruger, og værdien pr. kWp med begge elafgifter, regnet på oktober 2025–september 2026. Til sidst står, hvad du gør med et nordtag, et fladt tag og et tag med to flader.
Solceller
Solceller øst/vest eller syd
Solceller øst/vest eller syd: produktionen, salgsprisen i retningens timer og værdien pr. kWp for alle seks retninger, regnet på et helt års timer.
Kort svar
Syd giver flest kWh, men øst/vest giver strøm på tidspunkter, hvor den er mere værd. I Vestdanmark producerer et øst/vest-anlæg 79 % af et sydtag ved samme hældning, men huset bruger selv 37 % af strømmen mod 28 %. Samlet gav øst/vest 92 % af sydtagets værdi pr. kWp med elafgift som i 2026–27 og 95 % med elafgift fra 2028 (i 2026-priser), regnet på oktober 2025–september 2026.
Er øst/vest eller syd bedst til solceller?
Blandt de seks retninger i modellen gav sydvest mest værdi pr. kWp — i begge landsdele og med begge elafgifter. Syd giver flest kWh, men et rent sydtag sælger også mest af sin strøm i de timer, hvor salgsprisen er lavest. Et øst/vest-tag giver færre kWh, men en større del bruges i huset, og det, der sælges, sælges i dyrere timer. Tabellen herunder viser produktionen, salgsprisen, den del, huset selv bruger, og værdien pr. kWp for alle seks retninger.
Tallene gælder et hus med 6 kWp og et forbrug på 4.000 kWh om året ved 35° hældning. Et hus, der bruger mest strøm morgen og aften, får mere ud af øst og vest; et hus med meget forbrug midt på dagen — en varmepumpe, der varmer vand i solens timer, eller en elbil, der holder hjemme — får mere ud af syd. Regn derfor altid med dit eget forbrug i solcelle-beregneren.
Et hus med 6 kWp og et forbrug på 4.000 kWh om året, regnet på oktober 2025–september 2026: hvor meget hver retning producerer, hvad strømmen sælges for i retningens timer, og hvor stor en del huset selv bruger. Værdien pr. kWp er egetforbrug til den hele pris plus salg til salgsprisen, før elselskabets fradrag.
- Syd, 35°
- 956 kWh
- pr. kWp om året
- Øst/vest, 35°
- 754 kWh
- 79 % af syd
- Salgspris, øst/vest
- 0,53 kr./kWh
- syd 0,48 kr./kWh
- Værdi pr. kWp, øst/vest
- 92 %
- af syd; fra 2028 95 %
Vestdanmark (N1 A/S)
| Retning og hældning | Produktion pr. kWp | I forhold til syd | Salgspris i retningens timer | Brugt selv | Værdi pr. kWp, elafgift som i 2026–27 | Værdi pr. kWp, elafgift fra 2028 (i 2026-priser) |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Syd, 35° | 956 kWh | 100 % | 0,48 kr./kWh | 28 % | 627 kr. | 872 kr. |
| Sydøst, 35° | 901 kWh | 94 % | 0,49 kr./kWh | 29 % | 593 kr. | 827 kr. |
| Sydvest, 35° | 900 kWh | 94 % | 0,51 kr./kWh | 31 % | 639 kr. | 889 kr. |
| Øst, 35° | 754 kWh | 79 % | 0,51 kr./kWh | 33 % | 532 kr. | 756 kr. |
| Vest, 35° | 754 kWh | 79 % | 0,55 kr./kWh | 36 % | 591 kr. | 835 kr. |
| Øst/vest, 35° | 754 kWh | 79 % | 0,53 kr./kWh | 37 % | 576 kr. | 826 kr. |
| Øst/vest, 15° | 780 kWh | 82 % | 0,50 kr./kWh | 35 % | 556 kr. | 799 kr. |
Østdanmark (Radius Elnet A/S)
| Retning og hældning | Produktion pr. kWp | I forhold til syd | Salgspris i retningens timer | Brugt selv | Værdi pr. kWp, elafgift som i 2026–27 | Værdi pr. kWp, elafgift fra 2028 (i 2026-priser) |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Syd, 35° | 1.033 kWh | 100 % | 0,50 kr./kWh | 26 % | 694 kr. | 934 kr. |
| Sydøst, 35° | 969 kWh | 94 % | 0,52 kr./kWh | 26 % | 662 kr. | 892 kr. |
| Sydvest, 35° | 971 kWh | 94 % | 0,52 kr./kWh | 28 % | 694 kr. | 939 kr. |
| Øst, 35° | 802 kWh | 78 % | 0,54 kr./kWh | 31 % | 588 kr. | 807 kr. |
| Vest, 35° | 808 kWh | 78 % | 0,56 kr./kWh | 33 % | 635 kr. | 873 kr. |
| Øst/vest, 35° | 805 kWh | 78 % | 0,55 kr./kWh | 34 % | 627 kr. | 873 kr. |
| Øst/vest, 15° | 834 kWh | 81 % | 0,52 kr./kWh | 32 % | 606 kr. | 843 kr. |
Tallene er en model: husstandsanlæggenes faktiske timer i landsdelen er omformet til hver retnings døgnform og skaleret til retningens udbytte pr. kWp (PVGIS, Silkeborg og Roskilde). Hvordan elafgiften er regnet, står under »Sådan er tallene regnet« herunder.
Hvor meget mindre producerer et øst/vest-anlæg?
Ved 35° hældning 79 % af et sydtag i Vestdanmark og 78 % i Østdanmark. Et sydtag giver 956 kWh pr. kWp om året ved Silkeborg, et øst/vest-tag 754 kWh; ved Roskilde er tallene 1.033 kWh og 805 kWh. Forskellen er størst om vinteren, hvor solen står lavt i syd hele dagen, og mindst om sommeren, hvor den står op i nordøst og går ned i nordvest, så øst- og vestpanelerne får lange morgener og aftener.
Tallene er pr. kWp. På mange huse kan et øst/vest-tag rumme flere paneler end én sydflade, fordi begge tagflader kan bruges, og så kan det samlede anlæg producere lige så meget som et mindre sydanlæg — eller mere. Hvordan året fordeler sig måned for måned for de to tage, står på siden om solceller produktion pr. måned.
Hvorfor er strøm fra øst og vest mere værd pr. kWh?
Fordi den kommer i timer, hvor spotprisen er højere. Solceller mod syd producerer mest midt på dagen — samtidig med alle de andre anlæg, og så er spotprisen lav. Et vestvendt anlæg producerer mere om eftermiddagen og den tidlige aften, hvor prisen er steget igen: i Vestdanmark blev vestens strøm solgt for 0,55 kr./kWh mod sydens 0,48 kr./kWh, 15 % mere. Et østvendt anlæg producerer mest om morgenen; dets strøm var mindre værd end vestens (0,51 kr./kWh).
Et øst/vest-tag ligger imellem: dets strøm blev solgt for 0,53 kr./kWh, 11 % mere end sydens. Salgsprisen er spotprisen i retningens timer minus netselskabets og Energinets fradrag, før elselskabets eget. Hvorfor solens timer er billige, og hvad elselskaberne trækker fra, står på siden om hvad overskudsstrøm er værd.
Bruger huset mere af strømmen selv med øst/vest?
Ja: 37 % mod 28 % på et sydtag for et hus med 6 kWp og et forbrug på 4.000 kWh om året i Vestdanmark. En husstand bruger mest strøm morgen og aften. Et øst/vest-tag fordeler produktionen over flere af døgnets timer, så en større del bruges med det samme. I Østdanmark er tallene 34 % og 26 %.
Den strøm sparer hele købsprisen, og den bliver mere værd, når elafgiften kommer tilbage i 2028. Derfor er afstanden til syd mindre med elafgift fra 2028 (i 2026-priser) end med elafgift som i 2026–27. Hvad elafgiften betyder for den strøm, du selv bruger, står på siden om elafgift og solceller.
Hvad er hver retning værd pr. kWp?
Et øst/vest-tag gav 576 kr. pr. kWp om året i Vestdanmark med elafgift som i 2026–27 mod 627 kr. for et sydtag. Værdien er det, huset sparer på strøm, det selv bruger, plus det, overskuddet sælges for, før elselskabets fradrag. I Østdanmark var tallene 627 kr. og 694 kr. Med elafgift fra 2028 (i 2026-priser) stiger værdien for alle retninger, mest for dem, hvor huset bruger mest selv.
Værdien pr. kWp afgør, hvor hurtigt panelerne tjener sig ind. I vores beregninger koster et anlæg det samme pr. kWp, uanset retning, så en retning med lavere værdi pr. kWp tjener sig langsommere ind: for et hus med øst/vest-tag i Vestdanmark er tilbagebetalingstiden 22–27 år, hvis elafgiften blev ved med at være lav, og 13–19 år med den almindelige sats fra 2028. Diagrammet herunder viser værdien i begge scenarier. Tilbagebetalingen for alle typiske husstande står på siden kan solceller betale sig?
Vestdanmark, 35 graders hældning, og øst/vest med lav hældning. Med elafgift fra 2028 (i 2026-priser) bliver den strøm, huset selv bruger, mere værd — og den del er størst på et øst/vest-tag.
- Syd, 35°627 kr.872 kr.
- Sydøst, 35°593 kr.827 kr.
- Sydvest, 35°639 kr.889 kr.
- Øst, 35°532 kr.756 kr.
- Vest, 35°591 kr.835 kr.
- Øst/vest, 35°576 kr.826 kr.
- Øst/vest, 15°556 kr.799 kr.
Hvad med et fladt tag eller lav hældning?
Ved 15° hældning giver et øst/vest-anlæg 780 kWh pr. kWp i Vestdanmark — mere end ved 35°. Det svarer til 82 % af et sydtag ved 35°. Jo lavere hældning, jo mere vender panelerne op mod himlen, og jo mindre betyder retningen. Derfor sættes paneler på flade tage ofte i øst/vest-rækker med lav hældning: de skygger mindre for hinanden, og der kan være flere på samme tag.
Et sydvendt panel på et stativ med højere hældning giver mere pr. kWp, men rækkerne skal stå længere fra hinanden for ikke at skygge, og stativerne fanger mere vind. Hvilken løsning der giver flest kWh på taget, afhænger af tagets størrelse og bæreevne, og det er installatøren, der skal regne på vindlast og ballast. Tallene her viser kun udbyttet pr. kWp.
Kan man sætte solceller på et nordvendt tag?
Det kan man, men et nordtag giver klart mindst og er ikke blandt vores seks retninger. Solen står i syd midt på dagen, så paneler mod nord får mest spredt lys og kun direkte sol tidligt om morgenen og sent om aftenen om sommeren. Jo stejlere taget er, jo værre. På et næsten fladt tag betyder retningen mindre, og der kan paneler med lav hældning give noget, selv om de vender mod nord.
Har huset både et nordtag og et sydtag, så brug sydtaget. Har det kun et nordtag, så regn grundigt på det, og få installatøren til at vise et udbytte for netop dit tag, før du skriver under. En carport, et skur eller en tilbygning med en bedre retning kan være et alternativ. Hvad der gælder for afstand til skel og byggetilladelse, står på siden om regler for solceller.
Kan det betale sig at bruge begge tagflader?
Ofte, hvis den ene flade alene ikke har plads til det anlæg, huset kan bruge. Et øst/vest-tag med paneler på begge flader kan rumme flere kWp end en enkelt flade, og produktionen fordeles over dagen. Panelerne på de to flader producerer på forskellige tidspunkter, så vekselretteren skal kunne håndtere to strenge med hver sin retning; spørg installatøren, hvordan anlægget bliver delt op.
Hvor stort anlægget bør være, afhænger af dit forbrug: de sidste kWp ender oftest som overskud til solens lave salgspris, uanset retningen. Hvad de ekstra kWp giver, står på siden om anlæg på seks, otte og ti kW, og hvad en kWh fra taget koster over levetiden, på siden om solceller pris.
Batteri eller øst/vest-tag?
Et øst/vest-tag flytter en del af produktionen til morgen og aften uden ekstra udgift; et batteri flytter overskuddet, men skal betales. Begge dele øger den del af strømmen, huset selv bruger. Retningen er givet af taget, mens et batteri er en ekstra investering, der skal tjenes ind. Med et øst/vest-tag er der desuden mindre overskud midt på dagen, så der er mindre for et batteri at gemme.
Om et batteri betaler sig, regnes time for time på siden om solceller med batteri. Regn det for dit eget tag: beregneren tager retningen og hældningen med, og den viser både, hvad anlægget giver uden batteri, og hvad batteriet lægger til.
Sådan er tallene regnet
Retningernes tal er en model fra vores feed: husstandsanlæggenes faktiske timer i landsdelen (oktober 2025–september 2026) er omformet til hver retnings døgnform og skaleret til retningens udbytte pr. kWp (Silkeborg og Roskilde). Vejret og priserne er de virkelige, døgnformen retningens. Perioden rummer også måneder med den gamle elafgift, så hvert scenarie er regnet med scenariets elafgift i alle periodens timer: strømmen, huset bruger selv, sparer den hele pris med den elafgift time for time. Beregneren regner retningen med landsdelens samlede døgnform, så dens tal for et øst/vest-tag kan afvige lidt fra tabellerne.
Sådan regner vi
Vis alle talSkjul
Beregningen går time for time gennem et helt år (oktober 2025–september 2026): solcellernes produktion den time, husets forbrug den time og elprisen den time. Det, huset selv bruger, sparer hele prisen inkl. moms; resten sælges til salgsprisen uden moms. Batteriet flytter overskud til de dyre timer, når prisforskellen dækker tabet. Alle beløb er i dagens priser uden rente og inflation, og priserne holdes på de seneste tolv måneders niveau — kun elafgiften skifter mellem de to scenarier.
| Indgang | Værdi | Hvor den kommer fra |
|---|---|---|
| Solens timer | husstandsanlæggene under ti kW i landsdelen samlet, time for time, oktober 2025–september 2026 — ikke ét bestemt anlæg | Energi Data Service via el-feed, afregnet solproduktion fra anlæg under 10 kW (husstandsanlæg samlet) |
| Solens salgspris og andel af spotprisen | spotprisen vægtet med samme samlede profil, minus netselskabets indfødningstarif og Energinets balancetarif, før elselskabets fradrag | Vores markedsfeed (Energi Data Service og DataHub) |
| Udbyttet pr. kWp | måned for måned for retning og hældning (Silkeborg og Roskilde) | PVGIS 5.3 PVcalc (European Commission, Joint Research Centre) via el-feed |
| Husstandens forbrug time for time | ugeprofilen for boligtypen | Forsyningstilsynets elpris.dk (standardforbrugsprofiler), spejlet af el-feed (tabellen consumption_profiles) |
| Varmens fordeling på måneder | graddage | DMI, klimadata (graddage, landsværdi) |
| Elprisen time for time | spotpris, nettarif, Energinets tariffer og moms, oktober 2025–september 2026 | Vores markedsfeed (Energi Data Service og DataHub) |
| Elbilens ladning | 2.500 kWh om året i døgnets billigste timer med 3,7 kW | Vores antagelse |
| Batteriets effekt | 50 % af lageret pr. time, højst 5 kW | Vores antagelse |
| Elafgiften i 2026 og 2027 | 0,8 øre/kWh ekskl. moms | Lov nr. 1775 af 29. december 2025 (nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027) |
| Elafgiften fra 2028 i 2026-priser | 60,9 øre/kWh ekskl. moms i 2015-niveau, ca. 72,7 øre/kWh i 2026-priser | Lov nr. 1775 af 29. december 2025 (nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027) |
| Energinets indfødningstarif for produktion | 0,5 øre/kWh ekskl. moms — ikke trukket fra (står ikke på husstandsanlæggenes målepunkter i DataHub) | Energinet — Tarifkatalog 2026 |
| Skattefrit beløb for salg af strøm pr. ejer om året | 7.000 kr. pr. ejer om året | Skattestyrelsen — Skat af solceller og andre vedvarende energianlæg |
| Den del af salget over bundfradraget, der er skattepligtig indkomst | 60 % | Skattestyrelsen — Skat af solceller og andre vedvarende energianlæg |
| Skatteprocent på den skattepligtige del: bundskat plus gennemsnitlig kommuneskat | 37,06 % uden kirkeskat (37,93 % med gennemsnitlig kirkeskat). Efter kommunen ligger den mellem 35,40 % og 38,31 % plus kirkeskat for medlemmer af folkekirken, og over 641.200 kr. i personlig indkomst kommer mellemskat på 7,5 % oveni. Skriv din egen i beregneren | Skatteministeriet, gennemsnitlige kommuneskatteprocenter 2026, og Skattestyrelsen, bundskat 2026 |
| Investering pr. kWp i teknologikataloget | 8.440 kr. pr. kWp inkl. moms | Energistyrelsen, teknologikatalog for el- og varmeproduktion (solceller på bolig, 6,3 kWp), august 2026 |
| Investering pr. kWp, katalogets øvre skøn | 10.550 kr. pr. kWp inkl. moms | Energistyrelsen, teknologikatalog for el- og varmeproduktion (solceller på bolig, øvre skøn for 2025), august 2026 |
| Hjemmebatteri pr. kWh i teknologikataloget | 2.014 kr. pr. kWh inkl. moms | Energistyrelsen, teknologikatalog (batteri til bolig, 5,5 kWh), august 2026 |
| Hjemmebatteri pr. kWh, katalogets øvre skøn | 2.518 kr. pr. kWh inkl. moms — for et batteri sat op sammen med et nyt anlæg; et batteri, der eftermonteres, kan koste mere | Energistyrelsen, teknologikatalog (solceller og batteri på bolig, øvre skøn for 2025), august 2026 |
| Vekselretterens del af investeringen | 12 % af anlæggets pris | Energistyrelsen, teknologikatalog for el- og varmeproduktion (solceller på bolig), august 2026 |
| Drift og vedligehold pr. kWp om året | 43 kr. pr. kWp om året inkl. moms | Energistyrelsen, teknologikatalog for el- og varmeproduktion (solceller på bolig), august 2026 |
| Batteriets virkningsgrad ind og ud | 91 % | Energistyrelsen, teknologikatalog (batteri til bolig), august 2026 |
| Panelernes årlige fald i ydelse | 0,3 % om året | Energistyrelsen, teknologikatalog for el- og varmeproduktion (solceller på bolig), august 2026 |
| Vekselretterens levetid | 15 år | Energistyrelsen, teknologikatalog for el- og varmeproduktion (solceller på bolig), august 2026 |
| Anlæggets tekniske levetid | 40 år | Energistyrelsen, teknologikatalog for el- og varmeproduktion (solceller på bolig), august 2026 |
| Kronens centralkurs over for euro | 7,46038 kr. pr. euro | Danmarks Nationalbank (fastkurspolitikken, centralkurs i ERM II) |
Flere sider om solceller
Siderne regner på de samme timer og de samme priser, men svarer på hvert sit spørgsmål.
Regn efter
- Solceller
Hvad solen er værd på dit tag lige nu, og hvad der ændrer sig, når elafgiften kommer tilbage.
- Solcelle beregner
Dit tag, dit forbrug og dit netområde regnet time for time på et helt års priser.
- Kan solceller betale sig?
Tilbagebetalingstiden for typiske husstande med de to elafgifter og hele prisspændet.
- Husbatteri
Hvad et batteri tjener på døgnets prisspænd, med og uden solceller.
Priser og værdi
- Solceller pris
Hvad et anlæg og et batteri koster pr. kWp og kWh i Energistyrelsens teknologikatalog.
- Hvad er overskudsstrøm værd?
Salgsprisen i solens timer måned for måned, fradragene og skatten af salget.
- Solceller med batteri
Hvad et batteri flytter, og hvad det er værd med og uden den lave elafgift.
- Elafgift og solceller
Hvad afgiften er værd på strømmen, du selv bruger — nu og når den kommer tilbage.
- Skat af solceller
Bundfradraget, årsopgørelsen og skatten af dit salg regnet for din kommune.
- Øjebliksafregning og nettoafregning
Hvad hver ordning modregner, hvem der har den gamle, og hvad forskellen er værd.
- Negative elpriser og solceller
Hvornår salgsprisen er under nul, og hvad det koster et hus at sælge i de timer.
Grundviden
- Produktion pr. måned
Normalåret pr. kWp, hvad husstandsanlæggene faktisk gav, og et hus måned for måned.
- Øst/vest eller sydDu er her
- Hvad er solceller?
Panelet, vekselretteren og måleren forklaret — og hvad strømmen bliver til.
- Solcellers levetid
Hvor længe panelerne holder, hvad de mister om året, og hvornår vekselretteren skiftes.
Elpriser.dk-appen
Hold øje med dine strømpriser
Vidste du, at du kan holde øje med elpriserne kvit og frit via vores app?
Med appen kan du
- se den rigtige elpris for dit postnummer – time for time og kvarter for kvarter, alt inklusive
- få besked, når morgendagens priser er klar, og en påmindelse før dagens billigste timer
- sammenligne hele elmarkedet sorteret efter din pris
Gratis, uden reklamer og uden konto. Til iPhone og Android.
Ofte stillede spørgsmål
Er øst/vest eller syd bedst til solceller?
Syd giver flest kWh, øst/vest strøm, der er mere værd pr. kWh. I Vestdanmark gav et øst/vest-anlæg 92 % af et sydtags værdi pr. kWp med elafgift som i 2026–27 og 95 % med elafgift fra 2028 (i 2026-priser).
Hvor meget mindre producerer et øst/vest-anlæg?
Ved 35° hældning 79 % af et sydtag i Vestdanmark (754 kWh mod 956 kWh pr. kWp om året) og 78 % i Østdanmark.
Hvorfor er strøm fra vestvendte solceller mere værd?
Fordi vestpanelerne producerer om eftermiddagen og den tidlige aften, hvor spotprisen er højere end midt på dagen. I Vestdanmark blev vestens strøm solgt for 0,55 kr./kWh mod sydens 0,48 kr./kWh.
Bruger man mere af strømmen selv med øst/vest?
Ja. Et hus med 6 kWp brugte selv 37 % af strømmen fra et øst/vest-tag mod 28 % fra et sydtag, fordi produktionen fordeles over flere af døgnets timer.
Hvad med et fladt tag?
Ved 15° hældning giver et øst/vest-anlæg 780 kWh pr. kWp i Vestdanmark, 82 % af et sydtag ved 35°.
Ændrer det regnestykket, når elafgiften kommer tilbage?
Ja. Strømmen, huset selv bruger, bliver mere værd, og den del er størst på et øst/vest-tag. Afstanden til syd er derfor mindre med elafgift fra 2028 (i 2026-priser).
Hvor kommer tallene fra?
Fra Energinets afregnede timer for husstandsanlæg, omformet til hver retnings døgnform efter PVGIS, og fra spotprisen og tarifferne time for time. Det er en model, ikke en måling af ét anlæg.
Hvem står bag, hvordan er siden lavet, og hvorfor findes den?
- Hvem
- Skrevet og gennemgået af Mathias Clausen, grundlægger & redaktør. Udgivet 2. november 2026; teksten er sidst gennemgået 2. november 2026.
- Hvordan
- Tallene beregnes automatisk ved hver opdatering: solens timer og elpriserne fra Energi Data Service via vores eget feed, udbyttet pr. kWp fra PVGIS, anlægspriser og levetider fra Energistyrelsens teknologikatalog, skattereglerne fra Skatteministeriet og Skattestyrelsen, elafgiften fra lovteksten på Retsinformation, Energinets tariffer og DMI's graddage og kommunepunkter. Teksten er skrevet af redaktøren; AI-værktøjer bruges til udkast og kontrol, aldrig til tal. Prisgrundlaget er oktober 2025–september 2026, gået igennem time for time; en tabel med et andet tidsrum siger det selv. Læs beregningsmetoden.
- Hvorfor
- Solsiderne har ingen annoncører og intet samarbejde med installatører eller solcelleforhandlere: vi tjener ikke på, om du køber solceller, eller hos hvem. Elpriser.dk lever af provision fra de 11 elselskaber, vi samarbejder med, og ingen af dem påvirker tallene her. Fejl eller indsigelse: mail@elpriser.dk.
Kilder (7)
Alle tal på siden er hentet af vores eget feed fra de her kilder og regnet ved visningen. Energi Data Services data er udgivet under CC BY 4.0 — kilde: Energinet (www.energidataservice.dk). Udbyttet: PVGIS © European Communities, 2001-2026.
- Energi Data Service via el-feed, afregnet solproduktion fra anlæg under 10 kW (husstandsanlæg samlet) — solcellernes produktion time for time for husstandsanlæg under ti kW i hver landsdel samlet
- PVGIS © European Communities, 2001-2026 — udbyttet pr. kWp måned for måned for retning og hældning
- Kommunepunkter: DMI — punkterne, udbyttet regnes for (Silkeborg og Roskilde)
- DMI, klimadata (graddage, landsværdi) — graddagene, der fordeler varmen på månederne
- Forsyningstilsynets elpris.dk (standardforbrugsprofiler), spejlet af el-feed (tabellen consumption_profiles) — boligtypernes forbrug time for time
- Lov nr. 1775 af 29. december 2025 (nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027) — elafgiften i 2026 og 2027
- Energi Data Service (Energinet) — spotpriser fra Nord Pools day-ahead-auktion, nettariffer og Energinets tariffer fra DataHub og elafgiften
Reglerne bag tallene står på metodesiden.

Mathias Clausen · Grundlægger & Redaktør
Dansk iværksætter, der har fulgt elmarkedet siden energikrisen og bygget Elpriser.dk's prisværktøjer. Skriver teksten; tallene beregnes automatisk af feedet.
Regn på dit eget tag
Skriv dit postnummer, dit forbrug og dit tag. Beregneren går time for time gennem et helt års priser i dit netområde og viser begge scenarier for elafgiften.


